Du råder over en urgammel overlevelsessoftware, der er lige så vigtig som det er en enorm belastning, når du skal gør noget nyt og anderledes og forløse dit potentiale.
"Jeg ved godt, at det er ulogisk og helt irrationelt, men jeg har det virkelig svært med at kontakte et fremmed menneske og bede om hjælp."
Ovenstående har jeg hørt fra rigtigt mange, og jeg kan rammes af den selv. Vi møder en indre blokering, der frustrerer os, fordi vi simpelthen ikke kan komme med en logisk forklaring på, hvorfor vi dog ikke bare gør det, der skal til i en konkret situation.
Årsagen er, at du potentielt kan dø af det! "Aj, jeg dør ikke", tænker du, og det er logisk set helt rigtigt, men din indre overlevelsessoftware arbejder ikke ud fra en så logisk præmis. Din overlevelse, og menneskehedens overlevelse, afhænger af, hvorvidt du undlader at gøre noget, som er forbundet med risiko. I værste fald med den konsekvens, at du dør.
Det kan komme til udtryk på mange måder. Du holder fast i dit job, selvom du ikke er glad for det, fordi alternativet er uklart og dermed potentielt farligt. Måske overvejer du at skifte ud i din omgangskreds, hvor du ikke tør tage det sidste skridt. I begge tilfælde kan det være frygten for at træde ud af et eksisterende fællesskab eller blive udstødt. I en overlevelsessammenhæng vil det betyde, at du er alene, hvilket er livsfarligt for et flokdyr. Du vil så sandsynligvis ende som middag for et rovdyr.
Alt det tror du jo ikke på med din fornuft, men din overlevelsessoftware er ikke funderet i logik, men urgammel og fuldstændigt ligeglad. Den er programmeret og løbende opdateret til at beskytte dig, og den er så god til det, at det nærmest er at betragte som en superkraft. Du er en overlever.
DEN INDRE KAMP
I eksemplet i indledningen er der også frygt på spil.
Der ligger en mulig afvisning, hvilket åbner for at blive udstødt.
At bede om hjælp er så oveni et tegn på svaghed, og i enhver flok-sammenhæng, så efterlades det svageste dyr for at sikre resten af flokkens overlevelse. Ud fra et overlevelsesperspektiv, så er det altså ikke en god idé at vise verden, at du har brug for hjælp. Det selvom vi ud fra nøjagtigt samme præmis er trænet til at hjælpe andre i flokken, hvis de har brug for hjælp. Vi får faktisk udløst belønningsstoffer i kroppen, når vi gør en synlig forskel for andre af netop den årsag. Hjælper vi hinanden, så øger vi flokkens chance for overlevelse.
Der foregår altså en indre kamp mellem din fornuft og så dit instinkt. Du er oppe mod din egen hjerne og dens overlevelsessoftware og da overlevelse i sidste ende er vores mest basale og største styrke, så vil den altid sejre.
Frygt er forventningen om en udefrakommende fare. Det kan jo gå galt, og måske dør du! Så er det bedre at lade være.
Løsningen er at omgå softwaren. Det kræver faktisk ikke nødvendigvis så meget. Lidt træning, og så ruster du dig til næste gang, hvor du står foran en opgave, som du ikke har prøvet før, eller en situation, hvor der er noget på spil. Lige der hvor nervøsiteten begynder at kunne mærkes i maven, håndfladerne og ned ad ryggen. Der hvor du begynder at søge udveje, foretage overspringshandlinger eller finde på undskyldninger for at aflyse. Du har simpelthen ikke lyst til at være i risikoen, og derfor "opfinder" du alternativer.
Løsningen handler helt grundlæggende om at fjerne følelsen af risiko, så beredskabsniveauet falder.
SE FRYGTEN I ØJNENE
Selvom vi alle sammen er udstyret med overlevelsessoftware, så aktiveres det heldigvis meget forskelligt for hver af os. Det kommer i spil, når vi bevæger os ud på kanten af komfortzonen og den er individuel. Vi har den alle sammen, men den er formet unikt ud fra summen af valg, beslutninger og oplevelser i vores liv.
Det betyder også, at din komfortzone er dynamisk, og dermed er det muligt at ændre den og bevæge sig ud af den, selvom frygten forsøger at holde dig tilbage. Hvor banalt det kan lyde så er et af de mest effektive værktøjer at se frygten i øjnene. Mere konkret tage et grundigt kig på det, som ligger bag frygten.
Når frygten udløses af en OPLEVET risiko, så må du ændre oplevelsen. Kort fortalt overbevise softwaren om, at du IKKE er i gang med noget risikabelt, der i værste fald betyder, at du kommer til at dø. Logiske argumenter har ikke virket, for så havde du sandsynligvis slet ikke stået i den her situation.
FJERN USIKKERHEDEN
Et meget stærkt værktøj, til at gøre netop dette, er visualisering. Ved hjælp af visualisering mindskes usikkerhed og dermed afmonteres overlevelsesberedskab. Når du ved, hvad der kommer til at ske - uden at du sætter din overlevelse på spil - så er det ikke nødvendigt at gå all-in og aktivere hele forsvarsværket.
Visualisering fungerer, fordi vores underbevidsthed ikke kan skelne mellem reel virkelighed og forestillet virkelighed.
I visualisering fortæller du helt bevidst din underbevidsthed, hvad der kommer til at ske, og for underbevidstheden bliver det nu virkeligheden. Det er nu konkret risiko fremfor ukronkret risiko og beredskabet tilpasses derefter. Det er en oplevelse af at vide, hvad der skal ske, i stedet for at gætte, hvor der for en sikkerheds skyld så altid gættes på worst case scenario.
SÅDAN GØR DU I en visualisering afspiller du i dit hoved den situation, som du af den ene eller anden grund ikke får afviklet eller undgår, selvom du gerne vil eller har brug for den. Stille og roligt tænker du situationen igennem. Jo flere gange du gør det, jo mere sikkerhed får din underbevisthed for, at det faktisk er det, der kommer til at ske og at du har styr på det. Usikkerhed og uvished mindskes, risikoerne bliver færre og gradvist bliver der slukket for advarselslamperne.
Når du har prøvet det nogle gange, så kan du tilføje elementet "hvad er det værste, der kan ske?" Put et realistisk benspænd, som du er bekymret for, ind i den forestillede situation og visualiser for dig selv, hvordan håndterer lige præcist dén situation.
Det kunne eksempelvis være til en jobsamtale, hvor benspændet er "hvad er det værste spørgsmål, som jeg kan få stillet?" Nu visualiserer du, at spørgsmålet bliver stillet og så visualiserer du, hvordan du besvarer det.
Nu har du et bevidst beredskab klar, og dermed behøver din underbevidsthed ikke stå klar med et unødigt voldsomt forsvarsværk. I bedste fald behøver det slet ikke blive aktiveret, for din bevidsthed har styr på det (og du dør ikke).
Uden forsvarsværker er det nemmere at gå fra intention til handling, og når du først handler, så vil næste gang være endnu nemmere, for nu har du ikke bare forestillet dig, hvad der skal ske, du har også prøvet det. Og du døde ikke.
Visualisering bringer dig fra et blankt papir til en konkret arbejdstegning, og dermed ved du, hvad du skal gøre, hvordan og hvornår og dermed øger du sandsynligheden for at det lige præcist er det, der kommer til at ske. Der er ikke længere den samme grund til frygte, at det går galt.
FRA FILM TIL TV-SERIE
Nogle gange vil det i sig selv være nok at lave én hel visualisering af situationen, andre gange kræver det mere. Særligt, hvis det du skal henimod er en meget stor forandring, har en udfordring med et langt sigte eller du er på vej ud i en situation, der også logisk set er forbundet med høj risiko. I så fald kan det hjælpe at bryde situationen op i mindre, og starte med det absolut første og mindste skridt, så processen bliver gradvis. Du skifter altså format, så din indre film i stedet er en tv-serie.
Det kan kombineres med en skriveøvelse. Når du skriver det ned, som skal ske, så er du tvunget til at forholde dig bevidst og konstruktivt til situationen og dine egne handlinger. Når du har været igennem processen nogle gange, så har du reelt et manuskript, som bliver den "sandhed", som dit beredskab forholder sig til. Visualiseringen sker altså mens du skriver.
Med et nedskrevet manuskript, som du også kan lave efter at du i første omgang har tænkt situationen igennem, har du et støttepapir, der både kan fungere til genopfriskning på handlinger samt være et håndgribeligt udgangspunkt til næste skridt. Dermed bliver det og de efterfølgende manuskripter en markering af progression, der kan styrke motivation og troen på den fortsatte proces.
LÆS OGSÅ: Træn din viljestyrke
(Otte konkrete øvelser til at styrke din viljestyrke, så du kan skabe positiv forandring i dit liv)
