Læring er en af de helt essentielle dele af at være menneske, og du har det med dig hele livet - skal den gøre en forskel, så skal du investere i dig selv og din læringsevne
En af de mest essentielle elementer i fremtidssikringen af dig selv, din organisation eller samfundet generelt, er læring. Vores kontinuerlige udvikling er simpelthen baseret på evnen til at bygge oven på eksisterende viden til at opnå indsigt, finde og gå nye veje til løsninger på problemer og udfordringer.
I en væredygtig sammenhæng, hvor det handler om at være god til at være menneske, er læring en essentiel gevinst, fordi vi er bedst, når vi føler os på omgangshøjde med livet, og samtidig oplever at udvikle og bevæge os fremad. Det er en af flere menneskelige kompetencer, der giver os mulighed for at vokse mentalt, fysisk og emotionelt, og som kan udfordre vores trivsel og livsglæde, når den begrænses.
Det er samtidig en af vores væsentligste veje til at gøre en forskel, fordi det er gennem læring at vi skaber og forandrer verden. Læring er således en højaktuel evne.
Af flere årsager er vi dog generelt udfordrerede på læring, hvilket skyldes at vi har viden i overflod, men overvældetheden kolliderer med vores evne til at omsætte det til læring. Vi får simpelthen mere viden tilgængelig og præsenteres for et hastigt voksende antal input, men styrker ikke tilsvarende vores evne til at behandle den og forankre den. Dermed bliver læringsdelen udfordret.
Evnen til at lære er en grundlæggende menneskelig kompetence, og den er med dig hele livet. Modsat en udbredt opfattelse, så holder du ikke op med at lære med alderen, men måden du gør det på ændres, og du får gradvist mere og mere brug for at investere i din væredygtighed for at vedligeholde den.
Læring er det, der sker, når input udefra rammer eksisterende viden, og der opstår en ny sammenhæng mellem disse. Jo ældre du er, jo mere skal input spejles i, hvilket hjernen løser ved at gå mere selektivt til opgaven. Fordelen er, at læring kan blive langt mere pragmatisk og handlingsrettet, mens ulempen er, at hjernen måske, måske ikke, kasserer input, der i mødet med eksisterende viden opleves meningsløs, unødvendig eller potentielt risikofyldt, fordi den ikke rummer samme tryghed, som der er i den eksisterende viden. I den henseende er hjernen doven, og hvis ikke den er trænet til læring, så bliver det for nemt at kassere nye input, og så kan det være svært at agere i en hverdag, hvor der konstant er behov for netop at lære nyt.
Du kan ikke sige, at du er blevet dårlig til at lære nyt, fordi du er blevet ældre. Du kan være ude af træning med at lære nyt, og som med træning af resten af kroppen, så kræver det vedholdenhed at ændre på. I særdeleshed med alderen. Den gode nyhed er, at læringskompetencen er der. Den er ikke forsvundet. Du skal genantænde den og være vedholdende på læring, hvor du med et styrket udgangspunkt faktisk kan gøre en større forskel gennem læring end nogensinde før i dit liv.
Se muligheder før forhindringer For at omfavne læring gennem hele livet, så kræver det et grundlæggende ønske om at stræbe efter noget. Hvis du ikke er motiveret til udvikling, uanset hvor du er i livet, så bliver læring ikke en nødvendighed, og dermed noget, som skal prioriteres. Du har således givet dig selv lov til at vælge det fra. Med den blåstempling vil hjernen kigge på nye ting og tænke, "det her er spild af tid/kræfter/energi". Det er kort sagt for besværligt, og med det mindset er du reelt ringere stillet end hvis du i stedet betragter det, som en mulighed for læring. Hvordan forholder du dig, når din arbejdsplads introducerer en ny digital løsning, der direkte påvirker din arbejdsdag. Møder du det med velvilje eller modvilje?
De to forskellige udgangspunkter er ret afgørende for, hvor godt og hurtigt, at du lærer den nye løsning at kende, men det er også væsentligt for, hvordan din hjerne generelt lærer nyt. Er din hverdag styret af den dovne hjerne eller den lærende hjerne?
Accepter fejl
I forlængelse af ovenstående ligger yderligere en naturlig udfordring: Vores indbyggede modvilje mod fejl. Ingen gider være dårlig til noget i længere tid, selvom det oftest er en betingelse for at blive god til noget nyt.
I virkeligheden er det en automatik, der sikrer, at du bruger dine ressourcer klogt, og holder dig i live ved at sørge for, at du holder dig i det sikre og kendte. Ingen grund til at risikere at miste status, position eller måske ligefrem ende i fatale situationer.
Fejl, og den underliggende sårbarhed, bliver således noget, som skal undgås.
Det betyder så, desværre, også, at status quo er "bedre" end udvikling, hvilket igen betyder, at læring bliver udfordret. Allerede før du er gået i gang, har hjernen afvist det. "Jeg lærer det aldrig" og "jeg ved, hvad jeg har, ikke hvad jeg får (og det jeg har, fungerer jo)".
Dén programmering skal justeres. Hjernen skal tage ejerskab på, at du som udgangspunkt ikke ved noget og derfor er dårlig til det, men at der lige på den anden side ligger den gevinst, at du bliver god til det. Altså en accept af fejlbarlighed for at blive god nok til at mestre noget nyt. Forskning har vist, at en accept af fejl allerede fra begyndelsen af et læringsforløb styrker engagementet og dermed også den vedholdenhed, som der skal til for at opnå ny kunnen eller læring. Som sidegevinst til accepten kan læring blive en mindre emotionel belastning, fordi utrygheden i processen mindskes. Dermed kan det blive selvforstærkende, fordi sammenhængen mellem mental, fysisk og emotionel kapacitet har indvirkning på din væredygtighed, og når den vokser, så styrkes fundamentet for læring.
Træn nysgerrighed Mange har en forestilling om, at børn lærer bedre end voksne, men i praksis lærer de mere. Hjernen har mindre bagage at spejle nye input i, og møder det således med mindre skepsis. Der er færre filtre og mere mental arbejdsplads, så det sker hurtigere. Det betyder også, at der samles rigtigt meget viden op, som ret beset kan vise sig fuldstændig ubrugelig senere. Den stejle læringskurve hjælpes på vej af nysgerrigheden, som har langt bedre betingelser hos børn end hos ældre, fordi jo mere vi ved, jo mere selektive bliver vi.
Børn er ikke ramt af den samme indre begrænsning i mødet med det uprøvede. De kaster sig ud i det og prøver sig frem. Med alderen bliver det med at prøve sig frem mindre naturligt, fordi der ubevidst ligger flere konsekvensberegninger baseret på eksisterende viden. Og hjernen er, som nævnt, doven, og har den fået lov til at være det over lang tid, så bliver den langt mere afvisende og selektiv i forhold til at engagere sig i noget nyt.
Eksempelvis vil et barn, der har fået ny teknologi i hænderne prøve sig frem for at lære det at kende, mens en voksen oftere griber efter manualen, fordi det opleves som en mere effektiv og mindre risikofyldt vej til læring. Barnet lærer det på sin egen måde, hvilket styrker den hurtige mestringen, men med en risiko for, at der overses nuancer og perspektiver ved teknologien. Den ældre lærer på diktat, får nuancerne med og ser perspektiver, men får det så ikke nødvendigvis mestret så hurtigt.
Eftersom du ikke kan ignorere din hjernes eksisterende viden og måden, som den bruger den, så er den bedste vej frem at styrke den nysgerrighed, som du, som alle andre, er født med.
Du skal træne dig selv i at udfordre "plejer", som i praksis er dine trygge strategier i hverdagen. Det kan du gøre ved små korrigeringer i selv de mindste af hverdagens små opgaver. Betragt en rutine med et spørgsmål om, hvordan du kan opnå samme facit, men på en anden måde. Det kan være lige fra den vej, du tager på arbejde til det sted, hvor du sidder og spiser din frokost.
Er du allerede der, så kan du tage skridt videre, og udfordre dig selv, når du mærker modvilje på noget nyt, fordi du synes det er kedeligt. Her skal mantraet i stedet være, at det er en mulighed, som skal udforskes, før det må kategoriseres som kedeligt.
Har du gjort det én gang, så kan du også gøre det én gang til, og for hver gang styrkes din nysgerrighed.
Jeg har både i mit eget liv og hos klienter oplevet, at en øget, naturlig nysgerrighed efterlader en følelse af at vedligeholde en tilstand af indre, mental ungdommelighed. Måske har du selv mødt et menneske med mange år på bagen, som har fremstået ungdommelig. Sandsynligvis kan du hos det menneske se en ret markant og tydelig nysgerrighed på verden og livet.
Væredygtighed
Alt det ovenstående er måske logisk nok, men hvordan kommer jeg i gang, for det er som om jeg allerede er fyldt op. Måske tænker du, at det bliver en udfordring at lære at lære.
Her kommer den overordnede strategi om væredygtighed i spil. Du skal styrke dit udgangspunkt, og lade din læringsevne vokse derfra. Det gælder uanset om det, du gerne vil have mere af, knytter sig til noget mentalt, fysisk eller emotionelt. Alle tre steder ligger der læringspotentiale, der er dikteret af, hvad du har kapacitet til.
Det handler om selvindsigt. Væredygtighed starter altid med at gøre status over det, som er dig lige nu, betragte det med friske øjne og rydde op i det. Jo mere orden og jo bedre kommunikation og sammenhæng, der er mellem dit mentale, fysiske og emotionelle jeg, jo nemmere har du ved at behandle udefrakommende input. Jo bedre du kender dig selv, dine begrænsninger og din kapacitet, jo bedre er du i stand til at spejle viden i eksisterende viden og lagre den nye viden, som kommer ud af de to. Du har langt bedre betingelser for at være nysgerrig og du kan i langt højere grad rumme fejl, fordi det ikke rokker ved det menneske, som du allerede ved, at du er.
Hvis ikke du kender dig selv og dit udgangspunkt, så er der en overhængende risiko for, at blive overvældet, hvor påvirkningen udefra overstiger følelsen af tilgængelig kapacitet.
Det påvirker samtidig selvforståelsen, der også kan spænde ben for læring. Hvis du betragter dig selv, som et menneske, der ved mere eller bedre end de fleste, hvad skulle så give dig anledning til at stræbe efter ny viden eller måske ligefrem viden, der udfordrer din eksisterende viden?
Det handler altså om at møde sig selv og sit udgangspunkt med et kritisk og kærligt blik, og tilstræbe, at dit fundament er så godt som muligt i nuet.
Det kan sammenlignes med et arbejdsbord. Jo mere ryddet det er, og styr der er på værktøjet, jo nemmere er det at gå i gang med et stort nyt projekt. For at komme dertil skal der måske flyttes rundt på værktøj, og noget skal måske pakkes længere væk og andet rykkes tættere på. I praksis give dig selv de bedst betingelser for at tage noget ind og gøre noget ved det, som der tidligere ikke var en oplevet kapacitet til. Der er mindre risiko for at blive overvældet, og større sandsynlighed for at du faktisk får håndteret projektet på den rigtige måde. Lige der, hvor arbejdsbordet står tip-top, er du læringsklar, og lige der skal du prioritere det til netop dét, for ellers vender rodet hurtigt tilbage og så er du lige vidt.
Har du brug for hjælp til at få ryddet op og styrket din væredygtighed, så du er klar til udvikling og læring, så er du meget velkommen til at kontakte mig via formularen nederst på siden. Den indledende samtale er gratis og uforpligtende.
Σχόλια