Jeg hader at begå fejl, og jeg er helt fantastisk god til at banke mig selv oven i hovedet, når tingene ikke falder ud, som jeg havde håbet på, regnet med eller arbejdet for. På det punkt adskiller jeg mig formodentligt ikke fra flertallet.
Hvis man, som jeg, er intrapreneur, der bygger nyt op inden for eksisterende rammer, eller er entrepreneur, der starter noget op for sig selv, ramler man også ind i en pæn del af dem.
Til gengæld er jeg heller ikke bange for at vedkende mig dem, og faktisk har jeg et væsentligt mere nuanceret forhold til det at begå fejl i dag end tidligere i mit liv.
Fejlene er således uundgåelige, når man vover noget, prøver at gå nye veje, og udfordrer sikre løsninger i jagten på bedre løsninger. Faktisk er fejlene nogle gange lige præcis dem, der skærper kursen og ender med at give en bedre løsning.
Jeg har selv begået min andel af fejl, hvoraf nogle har efterladt en fornemmelse af utilstrækkelighed, hvilket er naturligt, men også baner vejen for en mental opgradering.
En af de fejl, som jeg længe slog mig selv hårdt i hovedet over, var et jobskifte for seks år siden. Jeg havde etableret og efterfølgende haft ansvaret for Ekstra Bladets digitale sportsredaktion, da jeg greb chancen for at blive digital produktchef i Folketidende Gruppen på Lolland-Falster med ansvar for blandt andet folketidende.dk og lokalnyhederne på Radio Sydhavsøerne.
Jeg startede 1. januar 2009 og seks måneder senere afleverede jeg min opsigelse.
Isoleret set - og sådan som det vil se ud på et klassisk cv - ligner det en fejlansættelse.
Det var også sådan jeg følte det dengang. Faktisk sad jeg med en følelse af, at have mødt min egen begrænsning. Både fagligt og mentalt. Jeg følte, at jeg havde fejlvurderet opgaven og kæmpet forgæves for mine ideer, som jo åbenbart heller ikke havde været bæredygtige nok. Jeg er en hård kritiker af mig selv, og da jeg har hjertet med i alt, hvad jeg laver, så ved jeg også hvor kniven skal stikkes ind.
I dag er mit syn på jobskiftet og det halve år på Sydhavsøerne et helt andet. Ret beset var min tid dernede præget af stor succes med massiv trafikvækst, vellykket redesign samt indholdsmæssige og redaktionelle opture, men jeg glemte at fokusere på dem, da de sorte skyer trak ind over med spareplaner og en øverste ledelse, der mente at den digitale satsning skulle afvikles for at redde printforretningen. Jeg endte med at præsentere et redaktionelt koncept, hvor man kunne fastholde en grad af digital tilstedeværelse uden mig, og fandt således pengene til en digital besparelse ved at "fyre" mig selv.
Når det fortælles sådan, så ligner mit jobskifte fra det, der dengang var Danmarks mest innovative redaktionelle onlinemiljø til et mediehus på Lolland-Falster, ikke helt den samme fejltagelse.
Og det er en af de væsentlige lektioner, jeg har taget med. For fejl er kun fejl, hvis ikke man lærer noget af dem, og jeg lærte rigtigt meget.
Af en stor mængde værdifuld viden jeg tog med mig, er her nogle andre væsentlige pointer.
En beslutning er altid den rigtige, når den tages
Det lyder banalt, men hvem tager egentligt bevidst forkerte beslutninger? En beslutning er rigtig på det tidspunkt, hvor den bliver truffet. Når der er vejet for og imod på intuition og input fra fornuften, så er der ret beset ikke noget at komme efter. Hvordan skulle man have truffet en anden beslutning? Der er ingen grund til at pine sig selv unødigt.
Det er nemmere sagt end jeg gjort. Jeg arbejder stadig med det, men oplever faktisk også at det bliver bedre.
Og ja, jobskiftet var det rigtige for mig på det givne tidspunkt. Jeg var den rette til jobbet, udfordringerne var de rigtige, arbejdsbetingelserne udviklede sig bare drastisk i en forkert retning.
Sådan er det med masser af små og store projekter, der klemmer sig ind i mellem alle dem der lykkes. Efter at jeg er blevet bevidst om det, er det blevet væsentligt nemmere at håndtere.
Succeser skal synliggøres
Siden jeg stoppede i Folketidende Gruppen har jeg gjort det til en dyd at notere succeserne ned. Det er ikke nok at sole sig i øjeblikket og så haste videre til det næste, selvom det falder ret naturligt. Jeg sender en gang i mellem en rosende mail til mig selv med et skulderklap for en konkret succes, og jeg gemmer dem i en mappe med de mails, som jeg løbende modtager med ros fra eksempelvis chefer og kollegaer. Når tvivlen om evnerne kommer snigende, så er det ret beset bare at åbne mailmappen.
Det har den sidegevinst, at når/hvis der skal skrives en ansøgning, så er der nok af succes'er at bruge som 'salgsargumenter'.
Som chef prøver jeg i øvrigt også selv at få kanaliseret succes-historier ud i organisationen. Over tid galvaniserer det, så organisationen bliver bedre rustet til håndtere nye udfordringer!
Omfavn fejlene
Den største - og eneste alvorlige - fejl man kan begå, er at ignorere fejltrin eller glemme dem. Når tingene lykkes, skyldes det ofte at man tidligere i livet har begået en fejl, som man er blevet klogere af.
Det kræver så også et solidt greb om ondets rod og en grad af dissekering. Mit ophold på Lolland-Falster fyldte rigtigt meget mentalt i en periode bagefter, men da jeg begyndte at reflektere over det, skrive hvad der gik godt og hvad der gik galt, ændrede det sig fuldstændigt. Fra en klump i maven blev det til en projektevaluering som så meget andet. Med konkrete viden, som jeg har brugt siden.
Ingen innovation uden tillid
Innovation handler om at træde ud af trygge, velkendte rammer og betræde ukendt jord. Det kræver selvtillid, men også tillid til omgivelserne. De færreste mennesker ville turde ret meget, hvis ikke der var en eller anden grad af sikkerhedsnet. For mig, som intrapreneur, handler det i høj grad om tillid til ledelsen. Dem der skal sikre rammerne, dem der skal understøtte et miljø, hvor man vil udvikle sig og nok så vigtigt ikke slagter nogen for en fejl.
Er tilliden væk, som den var i Folketidende Gruppen, er jeg fuldt ud klar over, at jeg skal søge væk.
Jeg er blevet langt mere bevidst om at vurdere det arbejdsmiljø, som jeg skal udvikle nyt i. Er der nok opbakning og den rette indstilling hos de væsentlige interessenter til at jeg/vi kan lykkes? Og her er det altså ikke nok, at en chef til en ansættelsessamtale siger, at "der er højt til loftet".
Det er iøvrigt også noget, jeg selv er blevet meget bevidst om som chef med ambitioner om at skabe et arbejdsmiljø med tryghed til at tænke ud af boksen.
Комментарии