top of page

Forandring på formel

At skabe forandring handler om nogle helt grundlæggende faktorer, hvor fokus på dem alle er afgørende for at regnestykket kan gå i plus

Med formlen er det muligt at fokusere på konkrete og nødvendige faktorer for succesfuld forandring.

Hvis du ikke lykkes, så er det fordi du ikke vil det nok. Sådan har mantraet lydt, og måske hører du det stadig i variationer. Hvis du ikke kommer i mål, så er det fordi du mangler motivation. Det er så kun en lille del af sandheden og den overdrevne fokus på netop dét kan hurtigt blive en del af problemet.


Noget jeg har lagt mærke til gennem hundredevis af samtaler med mennesker er, at de fleste hverken savner motivation, et tydeligt mål eller forståelse for de tilhørende handlinger. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vi generelt set er blevet beriget med flere værktøjer til forandringsledelse af os selv end nogen generation før os.


Vi lykkes så bare ikke nødvendigvis bedre af den grund, hvorfor den indre stemmer kommer og hvisker, at det må skyldes manglende motivation, hvilket for nogle bliver kategoriseret som manglende viljestyrke. Det er rent ud sagt ikke særligt fedt at fejle, og derfor har vi brug for forklaringer eller undskyldninger, når det sker. Og det nemmeste er at pege på noget, der opleves som værende uden for egen kontrol, for så er skal man ikke både rumme skuffelsen og ansvaret for den fejlede forandring.


"Jeg har rygrad som en regnorm" (og så kan man ikke lykkes med noget, der kræver en indsats) eller "mit arbejde kræver alt for meget af mig" (og så er der ikke mulighed for at prioritere anderledes).


Det handler om at finde "logiske" årsager til at vi ikke lykkes, fordi vi er tilgået opgaven logisk. Der var både en klar intention, en tydelig målsætning og en handleplan, så det burde være nemt at opnå det ønskede resultat.


Altså logisk set.


Så når et nyt år starter, og du eksempelvis har besluttet dig for at tabe 10 kilo inden påske, så har du både et tydeligt mål og en målsætning. Det er endda et meningsfuldt mål, som du lige der, hvor beslutningen træffes, er meget motiveret for skal lykkes. Du lægger motion ind i din kalender og beslutter dig for at skrotte de usunde snacks.


Ovenstående vil, med en betragtelig grad af logisk sandsynlighed betyde, at du taber dig.


Så går du i gang, og det går fint i starten, hvorefter det begynder at skride stille og roligt. Du når påske og har ikke trænet, som du havde lovet dig selv, og det med snacks blev med lidt for mange undtagelser.


Forklaringen er ikke nødvendigvis manglende motivation, forkert handlingsplan eller en uklar målsætning.


Problemet kan være, at du har haft dit fokus netop dér, og overset, at det intet er værd, hvis summen af dem er mindre end forhindringerne eller modstanden, som du skulle overvinde undervejs.


I begyndelsen af 1960'erne udviklede en medarbejder hos konsulenthuset Arthur D. Little i USA en formel for forandring, der de efterfølgende 20 år blev videreudviklet så den kom til at se således ud:


C = D × V × F > R

Change = Dissatisfaction x Vision x First step > Resistance


Oversat betyder det, at en forandring kræver, at den multiplicerede kombination af utilfredshed (med status quo), målsætning og handleplan skal være større end modstanden mod forandringen.


Det giver to veje til at skabe forandring. Enten skærpe utilfredshed, målsætning og handleplan eller fjerne/nedjustere modstanden.


Min erfaring er, at langt de fleste alene fokuserer på utilfredshed, målet og handleplanen, men ikke fokuserer tilsvarende på modstanden. Dermed er der en stor risiko for, at modstanden henad vejen viser sig stor og umulig at overvinde, hvorfor en forandring opgives eller gradvist går i stå.


Helt galt kan det så gå, hvis fokus ikke kun er på de tre delfaktorer, men måske kun på den ene af dem. Det kunne være Dissatisfaction, hvor nogle simpelthen alene skruer op for ubehaget ved status quo i bestræbelserne på at skabe forandring. I iværksætterkredse er det ikke ualmindeligt at tale om "hånden på kogepladen," hvilket vil sige at skabe en øjeblikkelig situation med så stor potentiel negativ konsekvens, at du nødvendigvis må flytte dig.


Det rykker så bare ikke så meget - eller kun kortvarigt - hvis du i processen har mindre fokus på målsætning og handleplan, for så ved du ikke i hvilken retning, som du skal flytte dig. Og hvis du ikke har styr på den modstand, som der venter undervejs, så ved du heller ikke om du rent faktisk kan flytte dig. Hvis du så rent faktisk flytter dig, så sænkes temperaturen, og dermed mister du lidt af den tilhørende motivation. Du kan altså i praksis ende i en situation, hvor du er nødsaget til kontinuerligt at være i en ubehagelig situation for at komme tættere på målet. Det kan ingen holde til i længden.


Formlen er således særligt interessant, fordi den dels kræver fokus på delelementer, og dels at modstandsfaktoren i sig selv skal have lige så stort et fokus som utilfredshed, vision og handleplan til sammen, hvis man vil opnå succes med en forandring. Det er således ikke en tilfældighed at faktorerne på den ene side af regnestykket skal multipliceres med hinanden i stedet for blot lægges sammen. Det understreger, hvor stor en samlet sum, der faktisk skal til for at overmatche modstanden.

Der skal altså planlægges til håndtering af modstand, forhindringer og negative påvirkninger på forhånd, hvis du vil ende med et positivt resultat.


Nu gør en formel det aldrig i sig selv. Det handler om, hvad og hvordan du tilgår de enkelte elementer i den, og her kommer coaching ind med en stribe værktøjer ligesom Væredygtighed som fundament kan være med til at kvalificere formlen, så det virkelig rykker.


Væredygtighed er særligt god til at arbejde med modstand, fordi den forholder sig til begrænsninger i mental, fysisk og emotionel kapacitet. Ved at udvide den ledige kapacitet mindskes begrænsningerne og dermed også modstanden på forandring.


For alle faktorer kræver det, at der investeres i afdækning af dem hver i forhold til det menneske (eller mennesker), som skal bruge formlen, fordi der potentielt kan ligge benspænd alle steder. At negligere bare én af dem, og i særdeleshed modstanden, kan resultere i spildte kræfter og ressourcer og frustration, hvis ikke ligefrem et nederlag, der får modstanden til at være endnu større næste gang.


Skal du have hjælp til at skabe det helt rigtige fundament for forandring og en køreplan, der tager hele regnestykket med, så sandsynligheden for et positivt resultat stiger, så er du velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende.

Comments


Future Being_logo6.png
Modtag min INSPIRATIONSMAIL
1 ny artikel med inspiration - direkte i din mailboks hver 14. dag

Tak for din tilmelding

bottom of page