Rastløs. Det var prædikatet, som en gruppe medstuderende på min igangværende efteruddannelse for nyligt knyttede på min profil efter en indledende øvelse på førstedagen.
Konklusionen på en lynsøgning på nettet, hvor de fleste afsløringer om mig var baseret på LinkedIn.
En god håndfuld jobskift - godt nok flere inden for samme virksomhed - indikerede, at jeg var rastløs.
Et ord, der af uklare årsager smager lidt negativt. Uklart, fordi der ret beset ikke findes et modsat ord, der klinger tilsvarende positivt. Stillestående? Tilfreds? Sat?
Pludselig er rastløs måske ikke så dårligt endda.
Og ja, jeg indrømmer blankt, at jeg har været virkelig dårlig til at stoppe op og nyde et øjebliks succes, for jeg er allerede gået i gang med jagten på det næste.
For nogen vil det lyde stressende, for dem af os, der har det på samme måde, er alternativet langt værre.
Iværksættere kender følelsen, hvad enten de er entrepreneurer eller intrapreneurer. Målet rykkes hele tiden, og i det øjeblik udvikling erstattes af drift begynder frustrationerne og motivationen svinder ind.
Det er et dilemma. Man kan knokle sig ihjel eller man kan lade være og - vil vi igangsættertyper påstå - sygne hen og dø i stilhed.
Andre vil af bedste mening opfordre os til at stoppe op og nyde nuet. Tage en dyb indånding i stedet for at stresse os selv og vores omgivelser. Er du på en arbejdsplads, hvor det er i lange perioder handler om konsolidering eller drift, er du helt sikkert blevet præsenteret for det. Så sidder du sikkert og overvejer om det er tid til et jobskifte eller også er du begyndt at bygge om derhjemme ...
Og jobskift er en helt reel mulighed/risiko, for de fleste virksomheder har i virkeligheden svært ved at rumme intrapreneurerne - igangsætterne internt i virksomheder - der, nøjagtigt som entrepreneurerne, er på konstant udkig efter nye muligheder, nye måder eller nye udfordringer.
Hvad enten man, som jeg, fremstår rastløs inden for rammerne af en virksomhed eller man er klassisk iværksætter, der er blevet indlemmet i en større virksomhed, så ligger der en konstant udfordring i at matche energien/drivkraften i igangsætteren med et (naturligt) fokus på at sikre den daglige drift.
Drift dræber innovation
Jeg ser mig selv som intrapreneur, og har derfor lært, at der ind i mellem hvert nyt projekt er en periode med drift. En nødvendighed for at sikre fundamentet for fremtidig udvikling. For entrepreneuren, der kommer ind udefra efter at have startet noget op selv, kan det vise sig som et kulturchok.
Jeg har oplevet flere lovende iværksættere, der ser ud til at have ramt helt rigtigt med deres lille nystartede virksomhed, blot for at gå helt ned med flaget efter at være blevet indlemmet i en større virksomhed. Det selvom de faktisk står i en situation, hvor der er kommet flere ressourcer til, og arbejdspresset på papiret er blevet mindre.
Facit bliver, at det der så lovende ud før et opkøb/sammenlægning ikke viser sig som nær den gode forretning alligevel. Enten fordi ildsjælen, der bar det, ikke fulgte med eller fordi ilden hos vedkommende simpelthen er gået ud efter at hans/hendes ide eller virksomhed er blevet presset ned i en virksomheds etablerede system/bureaukrati/papirgange.
Det er et klassisk scenario, og her, at der er er brug for et kursskifte. En synliggørelse af intrapreneurerne, og nytænkning inden for forretningsområders livscyklus.
Hvem siger, at den der er bedst til at starte noget op, også er den mest oplagte til at drifte det efterfølgende? Og hvorfor skal et succesfuldt iværksætterprojekt presses ned i virksomhedens etablerede rammer ved et opkøb?
Men hvordan skal det gøres? Det er svært for en virksomhed at tage et projekt fra person, der har lagt hjerteblod i at få det stablet på benene, men mindst lige så svært for den pågældende at give slip på det. Modsat er det også de færreste virksomheder (og nye kollegaer), der evner at fungere med en iværksætter, der fortsætter med at køre sit projekt videre som hidtil uden at tage højde for, at rammerne og retningslinjerne er nogle andre.
Mennesker er den mest innovative ressourcer vi har
Jeg har ikke en skræddersyet løsning, men der kan allerede i dag tages de første skridt på vejen mod en. I første omgang erkende, at det er en udfordring - uanset om man er den berørte medarbejder eller vedkommendes chef - og dernæst blive bevidst om drivkraft og motivation FØR der kigges på systemer.
Jeg kommer ud af en mediebranche, der i årevis har været under massivt økonomisk pres, hvor forretningsmodeller er under konstant udfordring og der i markant grad er behov for nytænkning og innovation. Problemet er, at ingen rigtigt tør investere i noget, der måske kan give gevinst om et år, for hvad skal virksomheden så leve af i dag. Derfor bliver drift og hurtig indtjening hurtigt det praktiske, daglige krav - som man vel og mærke ikke tør sige højt, fordi det klinger hult, når man ret beset ser sig selv som moderne, nytænkende virksomhed, der fokuserer på indholdsudvikling.
I mit fag, som i så mange andre, er der masser af personer med iderigdom, lyst til at gå den ekstra meter for at skabe noget nyt og mod til at gå nye veje og bevæge sig ud af den comfortzone, som i stadig stigende grad er blevet illusorisk, fordi forretningsmodeller og brancher er under konstant pres. Til gengæld er der ikke et tilsvarende arbejdsmiljø, der understøtter det, og det er her, der skal sættes ind. Drift og innovation skal doseres, så der skabes medejerskab og lyst til at udvikle, fordi det på den ene side forbedrer fremtidsmulighederne for virksomheden, og på den anden side giver langt mere arbejdsglæde, der udløser langt mere produktiv drift (og flere ideer). Ren win-win(-win).
Et innovativt miljø starter nede fra og understøttes oppefra
Du kan ikke tvinge nogen til at være kreativ. Du kan ikke gennemtvinge en innovation. Derfor handler det for ledere om at lytte, være tilstede, og reagere, når medarbejdere lufter ideer. Herefter give pladsen/tiden til at forbedre den eller føre den ud i livet. Kreativitet og nytænkning vokser frem og drives af lyst. Du får ikke medejerskab og motiverede medarbejdere eller kollegaer ved at lade dem eksekvere på dine ideer.
Innovation starter nedefra. Det starter hos den enkelte, og det er så op til den gode leder at sikre rammerne, så medarbejderen kan få den ud over rampen.
Nøjagtigt som i curling, hvor medarbejderen kaster stenen, og lederen så fejer foran den, så den lander bedst muligt.
Og ja, det er en investering. Det er en investering i menneskelig kreativitet med en stor risiko for at det enkelte idé ikke holder hjem. Til gengæld er der altid en afledt gevinst. Motivationen er blevet højere hos den enkelte, lysten til at tænke ud af boksen er blevet større, og det breder sig, så mængden af ideer og kreativitet øges. Hvis der går én god ide på ni dårlige, så skal man jo også acceptere de ni dårlige. Men vil du ikke også kunne leve med 90 dårlige ideer, hvis du havde fået understøttet ti gode, der gjorde en kæmpe forskel for din virksomhed, dine medarbejdere og i sidste ende din bundlinje?
Der er altså al mulig grund til at værne om intrapreneurerne - hvad enten de allerede er i virksomheden eller er entrepreneurer, der er kommet til.
I en tid, hvor alle råber på innovation og nytænkning, mens etablerede forretningsmodeller er udfordrede, er der brug for dem.
Fremtiden tilhører de rastløse ...
Comments