Hold nu kæft, kritiker

Få ting er mere irriterende end den der stemme inde i hovedet, der hele tiden påpeger fejl og mangler. Her er hvad du skal gøre ved den

"Det er ikke godt nok!", "Du skal gøre det bedre!", "Du har ikke fortjent det!". Den indre kritiker kan være hård.

Er du en af de mange, der stiller større krav til dig selv end andre? Et menneske, der skal yde lidt mere, og hvis ikke så kommer der en ”stemme” inde i hovedet, og påpeger alt det, som du burde have gjort eller kunne have gjort bedre?

Den indre kritiker er en udfordring for mange, og opleves ofte som drænende og begrænsende. Det er som om den aldrig helt bliver tilfreds, og oplevelsen af succeser derfor udebliver. Det er rent ud sagt hårdt.

Stemmen er din, så selvom du nok mest af alt har lyst til at sparke den langt væk, så bor den inde i dig, og den er vokset ud af alle de mønstrer og strategier, som du har bygget op gennem livet.

Alt sammen er det blevet til din måde at være i verden på, og stemmen er der for at opretholde det.

Når du oplever den som problematisk, så er det fordi, at du har lyst til at være i verden på en anden måde. En ny måde. Det vil sige, at din indre kritiker, der sørger for status quo, ikke længere er understøttende, men begrænsende. Hvis stemmen bestemmer, så er det betydeligt vanskeligere at ændre noget.

Det er en så almindelig udfordring, at vi ligefrem har en talemåde for det. ”Du er din egen værste fjende”, når du vil skabe en forandring.

Men når det hele nu foregår inde i dig, så ligger det faktisk også inden for din kontrol at ændre det. Du har således langt flere indre stemmer til din rådighed end kritikeren. Du hører dem bare ikke så tydeligt, fordi kritikeren er den, som har dikteret og bestemt så længe.

Du har eksempelvis også en motivationsstemme til rådighed. Og hvis du tænker, at det ikke er rigtigt, så overvej, hvorvidt du har mødt en ven eller veninde og hjulpet og motiveret vedkommende.

Du hjælper andre, du støtter, motiverer, elsker og giver omsorg til andre. Det er kompetencer, som bor inde i dig, og som du retter udad. Det har du også til din rådighed indad.

Du rummer altså en kritiker, men også det modsatte. Måske bruger du førstnævnte mere ind end ud, og modsat med sidstnævnte?

Og heri ligger så det perspektiv, som du kan imødekomme kritikeren med.

Hvad hvis en anden stemme fik mere plads, mere taletid?

Helt konkret tage din egen bedste ven med ind i selskabet, så der er en modvægt til din værste fjende.

Det kan gøres praktisk ved at lade din bevidsthed være den voksne og så fordele taletid ligeligt mellem dem.

Når kritikeren taler, så erkender du budskabet og så beder du den om at tie stille, hvorefter du giver din bedste ven tilsvarende tid til at komme med sit budskab.

Hvis du står og vasker op, og her fyldes op med tanker om alt det, som du ikke nåede i løbet af dagen, og du derfor har fejlet og skuffet, så minder du dig selv om, at din bedste ven sikkert også har noget at sige til det og så lader du de tanker løbe gennem hovedet.

Hvis du har købt ind på, at du har en indre kritiker, så har du også en indre bedste ven. Vedkommende skal bare frem i lyset. Og det sker én indre diskussion ad gangen.

Og det gode er, at du kan give din ven alt den tid og taletid, som du har lyst til. Det er en ven, som er til din rådighed altid. Hvis du inviterer den stemme ind.

Har du brug for nye perspektiver og værktøjer, som hjælper dig til en hverdag, der er meningsfuld og givende? Kontakt mig helt uforpligtende