Er du hjælpen, der træder til, når en kollega, ven eller nabo pludselig står handlingslammet med et problem?
Hvad fan’ stiller man egentligt op med en elefant? For stor til at spise, for tung til at flytte og ret beset alt for bedrevidende til at lade sig tæmme.
Hvis der er en ting, der altid har en evne til at dukke op ind i mellem, så er det elefanter. Nogle gange hele flokke af dem, og i særligt grelle tilfælde anført af en ronkedor eller to, der synes at skærme fuldstændigt for lyset og vejen frem.
De er det, som alle bare kalder problemer, men som har fået karakter af noget langt større og uovervindeligt for dem, der står lige foran dem.
Og ja, vi har alle prøvet at skulle håndtere en elefant eller to. Faktisk er det i mit liv gået op for mig, hvor ofte elefanter finder vej ind på steder, hvor man synes, at der er alt for lidt plads og tid. Og jeg har oplevet, hvor stor skade de kan udløse for alle, der kommer på tværs.
Man kan se det i øjnene og høre det på stemmen. Kollegaen, vennen eller naboen står midt i et projekt eller en opgave, der har vokset sig større og større. Elefantens skygge bliver længere og længere, så man til sidst ikke kan se lyset. Motivation og tro på egne evner eroderer støt og roligt.
Vi vil så gerne, og vi kan godt. Altså lige ind til vi ikke kan alligevel. Eller bare ikke kan mere.
Hvad gør man så? Hvad gør den gode kollega, ven, nabo?
Der er større sandsynlighed for at elefanten fortsætter sit vokseværk end at den går sin vej, så noget SKAL gøres.
Jeg tror ikke kun på samskabelse, men også på samløsning. Hvis du står over for en elefant, så kan du ikke på egen hånd overvinde den, tæmme den og ride ud i solnedgangen på ryggen af den.
Vi skal hjælpes ad. Vi skal turde sige højt, når vi står med en elefant, og vi skal træde til, når vi kan se kollegaen stå handlingslammet i skyggen af det store dyr.
Vi kan alle gøre en forskel for hinanden, hvis vi hjælper med at bryde elefanten ned i dele, som kan overskues og fordøjes. Dele problemet op i delopgaver og enkeltudfordringer. Opgaver kan løses, udfordringer kan overvindes. Det er summen af dem, der skygger for lyset.
Hver især ved vi godt, hvad der skal til. For det er den hjælp, som vi selv har fået, når vi stod over for elefanten.
Det virker så banalt, og alligevel er vi ikke så gode til at række den hjælpende hånd frem. Måske er vi bekymrede for, at vi ved at tilbyde hjælp udstiller et andet menneskes magtesløshed? Måske satser vi bare på, at hvis der er brug for hjælp, så bliver vi nok spurgt.
Uanset om det er det ene eller det andet, så kan man jo starte med at spørge sig selv: - Hvor god er jeg til at række hånden op, hvis jeg står konfronteret med en elefant?
Det er langt vanskeligere at række hånden i vejret og bede om hjælp end det er at række hånden frem for at hjælpe.
留言