En afgørende byggesten for at lykkes i enhver relation er kulturen, og det gælder også, når relationen er til dig selv
I begyndelsen af 2020 mødte jeg en jævnaldrende, tidligere studiekammerat, der i et stykke tid havde forsøgt sig som selvstændig med en egen konsulentvirksomhed. Vi talte sammen, og ret hurtigt kom det til at handle om hans bekymringer. Han oplevede sig selv som drevet af frustrationer i stedet for passion og var nu voldsomt demotiveret, hvilket havde en lang række af negative konsekvenser for hans hverdag.
På papiret kunne symptomerne godt ligne stress, og vi talte om, hvilken risiko han lige nu stod med i den forbindelse. Det er en vigtig samtale, for stress er fortsat en stor elefant i rummet, når det gælder iværksætteri.
Vi talte også om psykologisk tryghed, der ofte er helt overset, når det kommer til små soloselvstændige og -iværksættere, og som kan, når den mangler, være katalysator på stress. Nøjagtigt som i store organisationer.
Psykologisk tryghed er defineret som en forankret kultur, hvor den enkelte ikke straffes eller udskammes i forbindelse med deling af ideer, bekymringer, spørgsmål eller fejl.
Normalt fremhæves psykologisk tryghed primært, som et essentielt fundament for velfungerende teams, men det handler grundlæggende om relationer. Det gør således også en forskel i relationen til dig selv.
Psykologisk tryghed er kultur, der er åben, respektfuld og fokuseret på tillid. Det er kultur med tydelige grænser og konstruktive handlemønstre med plads til risiko, og hvor fejl er en vej til læring og udvikling. Det forankres gennem en støttende og coachende tilgang.
Min tidligere studiekammerat havde ikke psykologisk tryghed på sin arbejdsplads - uagtet at den kun bestod af ham selv - hvilket betød, at den manglede i en væsentlig del af hans hverdag. Hans indre dialog fodrede frygt fremfor tryghed, og hans tanker og handlinger - eller mangel på handling - blev derefter.
Siden dengang har jeg talt med rigtigt mange mennesker, der gerne vil forandring eller styrke handlekraften, men som rammes af forhindringer, der kan være meget konkrete, men som ofte også handler om den indre psykologiske tryghed. Det gælder i særdeleshed soloiværksættere, når de på intet tidspunkt har haft dedikeret fokus på deres egen arbejdskultur, men overladt det til instinkt, impuls og øjebliksledelse. Fokus har i stedet været på forretningsstrategien, økonomien, administrationen og opgaverne.
Tilbage er stået manglende afklaring på, hvordan det alt sammen forløses, så det matcher det menneske, som skal gøre det. Det manglende match betyder, at grænserne for egenadfærd er flydende og handlinger bliver tilfældige, afhængige af viljestyrke eller funderet i vaner skabt i andre kontekster. Det udløser derefter problemer som eksempelvis overspringshandlinger, indre lokumsaftaler og handlingslammelse med deraf følgende negative følelser, som skyld, dårlig samvittighed og mindreværd.
Ubehaget stiger, den indre, psykologiske tryghed krakelerer og fundamentet begynder nu at slå sprækker, fordi mennesket er fanget i en konflikt mellem tanke og handling samt mellem at være det unikke menneske og rolle, som det skal forløses i. Det kan mærkes, og den indre dialog fodrer konflikten uden nødvendigvis at komme tættere på en løsning. Den indre stemmer, som kan hjælpe med at få tingene til at ske og lykkes, er godt i gang med at straffe og udskamme i stedet for.
Det menneske er blevet sin egen værste fjende frem for sin egen bedste ven.
Kultur for én
Da jeg startede min egen virksomhed, begik jeg en fejl allerede inden jeg overhovedet havde min første kunde. Jeg fokuserede alt på min forretningsstrategi. Jeg talte med forretningsudviklere, lavede strategiplaner, kundeanalyse, prissætning og satte KPI’er. Jeg gjorde alt det, som jeg fik besked på, så alle felterne i forretningsplanen var på plads.
Så tænkte jeg, at alt var godt og nu havde jeg en fin forretning. Fuld plade og masser af flueben. Nogle uger gik og jeg kunne mærke, at noget var galt. Jeg var utryg, bekymret og med det fulgte tilbageholdenhed, mindre mod og negative tanker. Jeg havde svært ved at tage ejerskab på min forretning, og lige der opdagede jeg, at i skemaerne var der på et intet tidspunkt lavet plads til mig, og jeg var i praksis endt i en indre konflikt.
Så besluttede jeg mig for at definere kulturen i min virksomhed. Simpelthen sætte nogle regler op og definere ansvar og forventninger til medarbejderne (mig selv), når det kom til proces og adfærd. Jeg skærpede og tydeliggjorde de grundlæggende værdier, der skulle være faste holdepunkter og udarbejdede mantraer til at sikre ro, når uroen banker på. Jeg definerede nødvendige indsatser, der kunne bruges til at sikre læring og udvikling.
Samlet set identificerede jeg alt det, som jeg mente skulle være en tryg og udviklende kultur i min virksomhed, og gjorde samtidig plads til at arbejde med KBI'er (Adfærdsmål) ved siden af mine KPI'er (Forretningsmål).
Det er blevet mit tryghedskompas, når jeg skal agere i og udvikle min forretning. Det gør det nemmere at være tydelig i min indre og ydre kommunikation, se indre konflikter i øjnene samt have mod til vælge til og fra. Ud over at være givende for mig på daglig basis, så er jeg også klædt på til den dag, hvor en eventuel medarbejder eller partner skal integreres.
Det er min virksomheds-DNA og den skal matche min egen DNA, for uden mig er der ingen virksomhed. Den er ikke mejslet i sten, men evalueres løbende, fordi jeg bliver klogere på både på mig selv og min forretning hver eneste dag. Dermed har jeg sikret mig en evolutionær kultur, hvor der er mindre behov for revolutioner og i praksis langt færre gnister, der bliver til ildebrande. Det er indre tryghed.
Når jeg i dag møder iværksættere, der, som min tidligere studiekammerat, er godt på vej i en retning, hvor de oplever at deres arbejdsliv er blevet et sprint op ad en gradvist mere stejl stigning, så er det første og største ønske ofte et kvikfix, der flytter vedkommende fra offer til helt i eget liv. Simpelthen få kontrollen og balancen tilbage.
Der findes ikke et kvikfix.
Til gengæld er der altid mulighed for at løse det et skridt ad gangen og det første er at skabe psykologisk tryghed i nuet samt etablere ledig mental, fysisk og emotionel kapacitet, og så bruge det som en platform til handlekraft og -frihed. Det skaber en væredygtig og langtidsholdbar iværksætter og dermed en langt mere bæredygtig forretning.
Har du brug for hjælp til at skabe en sund og givende arbejdskultur for dig selv, hvad enten du er soloselvstændig, ejerleder, leder eller medarbejder, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Den indledende samtale er uforpligtende og gratis.
