Du er skabt til at yde dit bedste, når du presses, men succesen afhænger i høj grad af, hvordan du håndterer det konkrete pres
Alle har højdepunkter i deres liv, der på den ene eller anden måde har brændt sig fast som handlinger, der bæres videre med en følelse af stolthed. Jeg har mange af den slags i min indre scrapbog, der både indeholder bedrifter som coach, journalist, leder, underviser, foredragsholder, løber, far og så videre. Når jeg kigger på dem, ved jeg, at de blev til succesoplevelser, fordi jeg i de situationer havde både de nødvendige evner og vedholdenhed, der skulle til for at skabe eller bidrage til noget særligt. Jeg ved også, at det var afgørende, hvordan jeg i de konkrete situationer håndterede et indre og/eller ydre pres.
Lige der var jeg i en tilstand af stress, hvilket er absolut positivt. Stress er en naturlig del af det at være menneske, hvor kroppen hjælper os med at levere ekstra godt, når det er nødvendigt. Det udløses af pres, der i nuet overstiger den oplevede tilgængelige kapacitet.
Det kan vi som mennesker håndtere i korte intervaller, fordi ligesom presset udløser stresshormoner, så har vi også evnen til at komme af med dem igen, når presset er væk, og vi restituerer. Hvis sidstnævnte ikke er til stede, bliver presset længerevarende, og dermed forbliver hormonproduktion aktiveret. De samme stoffer, der skulle hjælpe os kortvarigt, forbliver i systemet og nedbryder os langsomt. Derfor er stress alvorligt, når det er længerevarende.
For et velfungerende menneske er det således en målsætning at kunne balancere mellem pres og ikke-pres i hverdagen.
Stress er en tilstand udløst af pres, hvor øget produktion af præstationsfremmende stoffer i kroppen sikrer, at vi kan yde mere og være mere fokuserede i nuet. Det er det, der gør, at sportsfolk leverer bedre resultater til et stævne end til træning. For at kunne det mere end én gang skal de også kunne komme af med stofferne igen, hvorfor restitution er lige så afgørende for succes på den lange bane.
Sportsfolk er i den henseende ikke anderledes end alle andre mennesker. Det samme er på spil for dig i din hverdag. Når du skal præsentere måneders arbejde på et møde for virksomhedens ledelse, bliver du pumpet op med stresshormoner, der skal hjælpe dig med at levere det, som du har forberedt. Du er presset.
Det er rigtigt godt, lige indtil det ikke er det alligevel.
For meget pres eller pres over for lang tid øger således mængden af stresshormoner, og så yder du ikke bedre, men ringere. Du knækker under presset i stedet for at blive opløftet.
Når jeg arbejder med væredygtighed, som en menneskelig forudsætning for at lykkes bedst muligt, spiller pres og stress også ind. Hvis vi skal vokse som mennesker, skal vi bruge os selv og vores menneskelige kapacitet så godt som muligt. Det vil også sige, at vi skal bruge vores evne til at præstere ekstra under pres konstruktivt.
Du skal således være god til at agere med og under pres og samtidig kunne prioritere det stik modsatte.
Det stiller tre konkrete krav til dig.
Kend din kapacitet
En af de grundlæggende elementer i væredygtighed er kapacitet og med det en forståelse og accept af, at vi som mennesker er begrænset til at være ét menneske. Vi er det forskelligt, men ingen er mere end ét menneske.
Det betyder i praksis, at du er nødt til at vide, hvor grænsen for din kapacitet er. Altså gennem selvindsigt vide, hvor meget kapacitet, som du har til rådighed i en given situation. Det gælder både mentalt, fysisk og emotionelt.
Dette kan gøres ved at evaluere en række situationer, hvor du har oplevet, at du var under pres, og dernæst veje det op imod resultatet af situationen. For at opnå en endnu større indsigt kan det her være en god idé at alliere sig med nogen, der kender dig godt og oplevede dig i situationen. Hvordan præsterede du? Hvordan fremstod du?
Med indsigten har du mulighed for at prioritere bedre, så du eksempelvis ikke kommer i en situation, hvor presset bliver større, end du kan leve op til. Vær særligt opmærksom på, at din hjerne vil forsøge at presse barren så langt ned, at der reelt ikke er noget pres, da der her er mest trygt at være. Du får altså naturligt serveret en nedre grænse. Du skal nu bruge indsigten til at sætte en øvre grænse. Den er dynamisk og kan flyttes, men også dette er langt nemmere, når du nu kender udgangspunktet.
Find kilden
Selvom en opgaveløsning, en eksamen eller første møde med svigermor kan opleves som pres, så er det sjældent hele situationen, der rummer presset. Det er sandsynligvis nogle få delelementer, der udgør den største del af presset. Måske er det mødet med en deadline på opgaveløsningen, mødet med en ukendt censor eller frygten for at blive vejet og fundet for let, der reelt er presfaktoren.
Når du skal blive klog på, hvad der æder af din kapacitet og dermed presser dig ud over, hvad du faktisk kan rumme, er det afgørende, at du får det brudt ned i delelementer. Uden den indsigt har du svært ved at bearbejde og håndtere presset, fordi det bliver én samlet pakke, der er både uoverskuelig og tung.
Når du ved, hvad der presser dig mest og dermed også udløser flest stresshormoner, kan du arbejde med lige præcis dén del, så du fremadrettet oplever mindre pres. Hvis det er førnævnte deadline, der er problemet, kan det måske løses med en anden planlægning.
Det kan lyde banalt, men faktisk er det sjældent de oplagte løsninger, der er mest tilgængelige, når vi er under pres. I selve presset sikrer stresshormonerne, at vi er fokuserede og leverer bedst muligt på det, som vi plejer eller har lært. Det vil sige, at det ikke er der, at du pludselig begynder at ændre adfærd eller tankemønstre. Du skal træne dine handlinger, før du skal bruge dem.
Skab konstruktive strategier
Træning af konstruktiv adfærd, der sikrer, at du på ethvert givet tidspunkt har dig selv til rådighed bedst muligt, er en hjørnesten i væredygtighed. Det er en investering, der dog uanset stadig er begrænset af, at vi altid blot er ét menneske.
Der vil altså til enhver tid kunne opstå en situation, hvor presset overstiger kapaciteten.
Mens selvindsigt og ændre handlemønstre vil hjælpe med at tænde advarselslamper og afværge de værste negative konsekvenser, vil det ikke altid være nok.
Her er det en hjælp at have generelle go-to-strategier, der fuldstændigt uafhængigt af situation eller kontekst hjælper til at holde presset på et konstruktivt niveau.
Essentielt er det, at du træder et mentalt skridt baglæns, så snart du fornemmer, at presset begynder at indskrænke dine muligheder. Den naturlige reaktion på et pres er at presse tilbage. Det vil sige, at du i overført betydning begynder at skubbe til den mur, som du ramler ind i.
Da muren er svær at flytte, så kanaliseres der mange ressourcer i lige dét modpres, og det koster. Når du i stedet træder væk fra muren, mindskes presset øjeblikkeligt, hvorfor du får lige præcis den kapacitet, der skal til for måske at finde en anden vej eller en anden måde at komme igennem lige præcist den situation, som du står i.
Praktisér en vejrtrækningsøvelse, hvor du retter opmærksomheden mod din krop og tager dybe vejrtrækninger i en rolig rytme. Det, der sker, er at det mentale pres lettes, da du flytter fokus ned i kroppen, mens en dyb og rolig vejrtrækning sænker niveauet af stresshormoner. Du kan opnå den samme effekt med andre former for meditation og mindfulness, men også gennem fysisk aktivitet som en gåtur.
Uanset er det afgørende, at du accepterer, at du kommer med en begrænsning. Den kan flyttes, men det sker ikke, når du er stresset. Det sker i din forberedelse af dig til selv til situationer, hvor du er stresset.
Alle ovenstående krav er nemmest at tilgå, når du ikke er under pres. Derfor kan netop disse fridage rundt om nytåret være en anledning til at prioritere dig selv. Brug tiden til at investere i det, der skal til for at 2024 byder på færre perioder, hvor du oplever at presset overstiger din kapacitet.
