Følelsen af at løbe meningsløst og uden at komme i mål er demotiverende, og det gør opgaven med at ændre det vanskelig - men ikke umulig
Hamsterhjulet er blevet et af de mest sejlivede billeder på det meningsløse arbejdsliv.
Jeg har hørt nogle omtale deres arbejde, som et hamsterhjul, de er blevet placeret i, og betalt 37+ timer for at løbe rundt i. Det har nærmest karakter af en job- og arbejdspladsbeskrivelse.
"Velkommen tilbage til hamsterhjulet, har du haft en god ferie?"
Det interessante ved den betragtning er, at der faktisk er ganske få arbejdspladser, der har oprettet hamsterhjuls-stillinger og sat mennesker ind i dem. Det er simpelthen ikke rentabelt.
Vi ved det godt, men det føles bare meget reelt, hvilket betyder, at det er nemt at glemme, at hamsterhjulet er en oplevet tilstand. Det er en indre oplevelse af at bruge sine ressourcer forkert, hvilket i praksis kan være koblet på en følelse af meningsløshed eller en begrænset værdiskabelse i forhold til den investering, som det kræver. Det sænker motivationen, hvilket begrænse evnen til at korrigere og handle anderledes. Det er altså i praksis ofte en selvforstærkende oplevelse.
Mange, som jeg taler med og som har føler sig fanget i hamsterhjulet, starter med at pege fingre ad deres arbejdsplads. Hver eneste dag holdes de fanget i en virkelighed, som de ikke har lyst til at være i, og det er virksomheden eller nærmeste leders skyld. Den tilgang betyder også, at det må være virksomheden eller lederens opgave at ændre på det.
Det sker så ikke. Af den helt simple grund, at hamsterhjulet er en oplevet virkelighed inde i det menneske, som føler sig fanget af en hverdag med meningsløshed og begrænset værdiskabelse. Det skal altså udfordres og nedbrydes indefra. Der kommer ikke nogen udefra og fixer en indre, negativ oplevelse af hverdagen.
På et tidspunkt kom Ole til mig med et ønske om at komme ud af hamsterhjulet og genfinde arbejdsglæden med et karriereskifte. Han havde for tredje gang på ti år sagt et job op, fordi han ikke længere kunne være i det, som han betragtede som et uendeligt løb uden at komme nogen steder. Det måtte være branchen og de mange dårlige ledere i netop den branche, som simpelthen var et dårligt match for ham, lød hans umiddelbare vurdering.
Det kunne være Ole havde ret, og det kunne også være, at Ole havde været uheldig med sine ledere, men efter nogle samtaler stod det ret tydeligt for ham, at der var en faktor i spil, som han havde overset i sin iver for at placere ansvaret for hamsterhjulet. Han havde ikke kigget på sig selv, og i stedet lagt hele ansvaret alle andre steder.
Mens vi løber i hamsterhjulet, er det meget vanskeligt at kigge indad. Når vi løber og er under pres, er vi mest koncentreret om verden rundt om os, fordi det handler om overlevelse og vi derfor skal være bevidste om udefrakommende trusler. Vi får ikke stillet vigtige spørgsmål til os selv, som
Hvad er det faktisk jeg gør? Hvorfor gør jeg det?
Kan jeg skabe værdi anderledes?
Det er den slags spørgsmål, der taler lidt højere indeni, når vi holder arbejdsfri i længere perioder, fordi tempoet går ned og konteksten ændres, så trusselsniveauet i hjernen falder. Det giver øget kapacitet og dermed får vores hjerne bedre betingelser for at træde et skridt tilbage og betragte helheden. På den ene side kan det styrke os i vores oplevelse af, at det kun er på arbejdspladsen, at hamsterhjulet eksisterer, så derfor er det arbejdspladsens skyld, men på den anden side også sætte skub i et ønske om at leve livet på en anden måde og udfordre konteksten.
Det var det, der var sket for Ole. Han havde sagt op, gået en ledig i en periode, og nået frem til, at han ikke havde lyst til at træde ind i hamsterhjulet igen.
Den følelse havde han haft før, og skiftet job. Denne gang skulle det være anderledes.
I praksis betød det, at vi sammen endte med at kigge på handlemønstre og tilgangen til arbejdslivet før det overhovedet kom til at handle om alternative brancher og jobfunktioner.
Det indledende ønske om job- og brancheskift handlede således mest om flugt fra oplevelsen af hamsterhjul end et reelt ønske om at skifte faglighed. Han elsker sit fag og det var ret tydeligt, at han helst ville blive i sin branche. Det skulle "bare" forløses anderledes.
Hamsterhjulet skulle brydes ned. Og modsat den tidligere sandhed om, at ansvaret for det lå hos andre, så tog han ansvaret hjem til sig selv. Han tog på sig at være medskaber af sin hverdag og forandringsagent i eget arbejdsliv.
Det blev en længere, men givende proces, der fokuserede på både kortlægning af opgaver inden for den kendte faglighed, ønskede opgaver, motivation og værdier samt små, løbende korrigeringer af kendte og nyopdagede hverdagsmønstre. Simpelthen en kalibrering af arbejdslivet, så der blev mere plads til meningsfuldheden og mere bevidsthed om værdiskabelsen, som også kunne bruges i konstruktive udviklingssamtaler med nærmeste leder.
Ole endte med at vende tilbage til en tidligere arbejdsplads i en stilling, der lå tæt op ad den, som han i sin tid havde forladt.
Ovenstående er naturligvis forenklet for eksemplets skyld, men Ole er ikke alene om den indledende frustration. Oplevelsen af hamsterhjulet kan dukke op hos de fleste, og ikke kun i arbejdssammenhæng, men også i livet generelt. Den ser unik ud i hver af os, fordi vi selv er med til at etablere den, når vores indre møder det ydre, og i den tilpasningsproces glemmer at sikre balancen mellem de to.
Render du rundt med en frustration, der efterlader en følelse af, at du er fanget i et hamsterhjul, så er det ubalancen, der kalder på dig, og det er op til dig at genfinde den. Det behøver ikke at ske gennem en revolution, hvor aben overlever og alligevel flytter med.
Prioriter tid og plads til at lytte og mærke dig selv, og brug den øgede indsigt til at skabe små ændringer i hverdagen med respekt for, hvad du kan og som motiverer dig.
Har du brug for hjælp til at genoprette balancen, så der kommer mere meningsfuldhed og værdiskabelse i hverdagen, er du meget velkommen til at skrive til mig via kontaktformularen nederst på siden. Den indledende samtale er uforpligtende og gratis.
