FOREDRAG
Jeg tilbyder foredrag, der leveres med både faglig dybde og et glimt i øjet. Altid med fokus på at give publikum inspiration, motivation og konkrete værktøjer til hverdagen med sig hjem.
Væredygtig hverdag
... om at lykkes bedre som menneske
Hvad skal der til for at lykkes som menneske?
Vi har i årevis haft fokus på at etablere de bedste rammer, men magien er det, der er muligt inden for rammen. Hvad skal der til for at DU lykkes bedst som menneske?
Det handler om væredygtighed. At være god til at være.
Foredraget står på skuldrene af tidsånden med fokus på udfordringer og løsninger, som den enkelte kan forholde sig til sig og tage direkte med ind i sin egen hverdag.
Det er en kombination af personlige erfaringer, cases, historiske referencer og fakta. Alt sammen leveret med nærvær, humor og inddragelse af publikum.
Udbytte:
Indsigt og genvej til et nyt syn på det, at være menneske og værktøjer til at forløse det i hverdagen.
Målgruppe:
Alle med interesse i selvudvikling og løsninger til at agere i en tid med store individuelle og kollektive udfordringer.
Varighed:
1 time - tilpasses efter aftale.
MIN HELTEREJSE
... FRA STRESS, MEDICIN OG OVERVÆGT TIL HELT OG FRIT MENNESKE
I december 2018 fik jeg konstateret for højt blodtryk, og kom på medicin.
Det næste halve år oplevede jeg bivirkninger og lagde kiloer på en i forvejen kritisk overvægt.
I sommeren 2019 valgte jeg at skifte kurs. Ikke med en klassisk kur, men med en væredygtig strategi.
Ét år senere var jeg ude af medicin, 40 kilo lettere, i gang med efteruddannelse og senere i gang med en ny karriere.
Foredraget tager udgangspunkt i min personlige historie, som inspiration for andre, der vil skifte kurs i livet, men inddrager publikum i refleksioner og værktøjer, der kan omsættes direkte til egen hverdag.
Udbytte:
Inspiration og værktøjer til at lave forandringer i hverdagen uden at det skal være en kamp.
Målgruppe:
Alle med interesse i selvudvikling og nye perspektiver på det
Varighed:
1 time - tilpasses efter aftale.
Hvad hvis det slet ikke handler om tid?
Mangel på tid er blevet den lette forklaring på, hvorfor vi lykkes dårligt i hverdagen, mistrives og presses. Men hvad hvis det slet ikke er tid, der er problemet?
Tid er en af de sikreste faktorer, som vi ikke kan kontrollere. Vi kommer derfor let ind i en daglig kamp, som er umulig at vinde. Uanset hvad vi gør, så får vi ikke forlænget døgnet med den ekstra time, som vi mangler.
Derfor kommer vi dagligt til kort, mister energi og motivation, hvilket skaber mistrivsel, der ofte presser os til at kæmpe endnu mere med tid.
Denne onde spiral kan brydes.
Foredraget giver på en humoristisk og perspektiverende måde adgang til en anden måde at betragte tid på og gennem det tilgå tidspresset med et andet mindset, hvor kontrollen kommer tilbage.
Udbytte:
Et nyt perspektiv på tid, der kan bane vejen for en mere effektiv hverdag med højere indre glæde.
Målgruppe:
Alle med interesse i arbejdsmiljø, trivsel og personlig udvikling
Varighed:
1 time - tilpasses efter aftale.
Den væredygtige arbejdsplads
Der mangler ikke pres og ambitioner i arbejdslivet. Faktisk er mantraet mange steder, at jo hurtigere vi løber, jo mere når vi. Udfordringen er, at det er en grænseløs præstation at løbe hurtigere.
Vi løber, bliver fartblinde ind til vi ikke kan mere. Det sker dagligt, og det koster ikke kun stress-sygemeldinger.
I praksis udfordrer vi vores egen evne til at være gode til at være mennesker hver eneste dag, og giver dermed dårligere betingelser for at vi rent faktisk lykkes ved at være netop mennesker.
Alle organisationer har brug for handlekraft, innovation, læring, udvikling og rum til at prioritere, korrigere og se nye løsninger. Det ligger som et potentiale i hver enkelt af os, og der er dermed stor gevinst at hente i at forløse det. Ikke kun i forhold til forebygge stress, men også til at skabe mere succes.
Udbytte:
Inspiration og værktøjer til at bygge et arbejdsliv for mennesker.
Målgruppe:
Alle med interesse i at styrke organisationen eller teamets handlekraft og trivsel
Varighed:
1 time - tilpasses efter aftale.
FOREDRAG OG/ELLER WORKSHOP?
Alle foredrag inddrager som udgangspunkt også publikum - med mindre andet er aftalt på forhånd.
Foredrag kan kombineres med en egentlig workshop, hvor inspiration, viden og værktøjer omsættes direkte til løsninger og handlinger i netop jeres hverdag.
Formatet udarbejdes i samarbejde med dig/jer, så det passer ind i kontekst og ønsker.