Utålmodighed kan sikre hurtig fremdrift, men hvis du ikke samtidig har naturlig adgang til tålmodighed, kan det resultere i en lang række negative konsekvenser
Tålmod er sammensat af at tåle og mod, hvilket betyder at kunne forblive og læne sig ind i en bestemt tilstand, selvom den opleves ubehagelig.
På den måde er tålmodighed altså umiddelbart en kompetence, der er nemmest at mestre, når der er tryghed og begrænset negativt pres på vores mentale, fysiske og emotionelle kapacitet. Derfor har de fleste lettere adgang til tålmodighed, når de eksempelvis er i positive relationer eller i gang med noget, der ikke har en nært forestående deadline eller opleves at have store eller omfattende konsekvenser.
Modsat rammer utålmodigheden, når rammerne er utrygge og presset på vores kapacitet stiger. Det kommer til udtryk på individuelle måder, men for de fleste manifesterer det sig som en uro, der kan opleves meget tydeligt både mentalt, fysisk og emotionelt.
Jeg møder ofte mennesker, der ser sig selv som utålmodige i den forstand, at det er en del af deres personlighed, som ikke kan ændres. Det betragtes som en præmis, og "noget som jeg lever med, fordi jeg er et utålmodigt menneske."
Impulsivitet eller fordybelse Videnskaben er endnu ikke blevet enige om, hvorvidt tålmodighed er en medfødt evne eller tillært. Måske er det i virkeligheden en kombination, og dermed at betragte som et karaktertræk.
Uanset kilden, så er det en realitet, at vores samtid puster til utålmodigheden. Det er simpelthen blevet vanskeligere at vente, fordybe sig og være vedholdende på lange projekter.
Vi bliver således i praksis rigtigt gode til at agere impulsivt og hurtigt, men tilsvarende dårlige til udvikling og læring samt til at skabe positive, langsigtede forandringer. Utålmodighed er således en meget konkret udfordring for vores væredygtighed og evne til at omsætte den til en bedre verden både inde i os selv og rundt om os.
Listen over konsekvenser af utålmodighed er længere end, hvad der egner sig til dette blogindlæg, men herunder finder du nogle af dem:
NEGATIVE Konsekvenser af utålmodighed
Ingen af de her nævnte konsekvenser er særligt tillokkende, så her skal det naturligvis også nævnes, at der med utålmodighed også kan være positive konsekvenser.
Utålmodighed er således en stærk motivation til handling, så tingene bliver gjort. Utålmodighed giver en oplevelse af, at skulle komme hurtigt til et resultat, hvilket, når det bruges konstruktivt, kan føre til højere produktivitet, mere innovation og større beslutsomhed.
Det afgørende er derfor balancen, så der er adgang til at regulere sin oplevelse af tålmodighed og dermed styrke kontrollen med det indre og ydre tempo. Det vil sige kunne agere både tålmodigt og utålmodigt alt afhængigt af, hvad der er mest givende i en konkret situation.
I mit daglige arbejde møder jeg mennesker, der er ramt af de negative konsekvenser, men samtidig ser utålmodigheden som en så indgroet del af dem, at de ikke længere kan finde vejen til tålmodighed. De har mistet kontrollen over tempoet, og fået svært ved at genvinde den, så de i praksis selv kan regulere mellem at stå stille og bevæge sig. Altså dosere tempo konstruktivt, så der er lige adgang til at agere hurtigt og langsomt.
Den gode nyhed for hver og en af dem, og for dig, hvis du står i samme situation, er, at uanset hvor utålmodig du er, så har du ikke mistet evnen til at være tålmodig. Både tålmodighed og utålmodighed er der, og skal være der. Det handler om at finde balancen, så der adgang til gear, der får tingene til at ske hurtigt, og gear, der åbner for fordybelse og nærvær.
Er du i tvivl om, hvorvidt utålmodighed har taget kontrollen i dit liv, så er her nogle af de tegn, som du kan være opmærksom på:
FEM TEGN PÅ UTÅLMODIGHED
Stress: Du oplever en konstant følelse af stress - eksempelvis med uro i kroppen - når tingene ikke går hurtigt nok.
Irritation og frustration: Du bliver irriteret og frustreret over småting eller over andre menneskers tempo.
Impulsive beslutninger: Du træffer hurtige og impulsive beslutninger uden at tage dig tid til at tænke dem igennem.
Tab af fokus: Du mister fokus på det, du er i gang med, og tænker hele tiden på det næste skridt eller den næste opgave.
Svært ved at vente: Du har svært ved at vente på ting, og vil altid have tingene her og nu.
Er du fanget i en tilstand af utålmodighed, er første skridt en accept af ubalancen, og et ejerskab på at tålmodighed faktisk er positivt. Du gør således opgaven endnu vanskeligere for dig selv, hvis du bærer rundt på opfattelsen af at tålmodighed er en negativ begrænsning på værdiskabelse, og måske endda et udtryk for dovenskab eller mangel på ambitioner.
At genfinde balancen betyder, at du skal dedikere sig til det, der er mindst af. Altså tålmodigheden. Her er det vigtigt at holde fast i, hvorfor det er positivt at kunne mestre netop tålmodighed. Det vil sige, at kunne bevæge sig i et oplevet, langsommere tempo, der giver adgang til blandt andet omtanke, fordybelse og meningsfuldhed. Jeg har i mit arbejde med menneske meget konkret oplevet, at øget tålmodighed kan føre til en styrket følelse af selvkontrol og dermed frihed til at vælge til, ligesom det fører til en større glæde og handlekraft i nuet.
For at opnå en balance er det afgørende, at du finde ind til den grad af kontrol over tempo, som du rent faktisk har adgang til. Det vil sige der, hvor du bestemmer tempoet frem for at det dikteres af et udefrakommende pres.
Det kræver selvindsigt, og dernæst brug af indsigten til at implementere tålmodighed i hverdagen. Det er ikke nødvendigvis så afgørende, at tålmodigheden i første omgang trænes, der hvor utålmodigheden opleves mest problematisk. Det afgørende er, at få trænet selvregulering ved at lære at håndtere sin inde oplevelse af tempo helt generelt.
Jeg har selv brugt løb som en måde at træne og vedligeholde min tålmodighed på. Jeg løber simpelthen bevidst langsomt. Det betyder ikke, at jeg er mindre ambitiøs eller målrettet, men blot at jeg træner mig selv i også at være i langsommeligheden. Over tid har det efterladt en mere naturlig adgang til at kunne skrue op og ned for mit eget tempo alt efter, hvad en opgave eller situation kræver. Det har i særdeleshed gjort en forskel for mig i at opnå langsigtede mål og holde ved i forandringer, der kræver lang tid at implementere.
Det handler om træne sig selv i at gøre noget lidt langsommere end normalt, og så lytte til og mærke sig selv, mens det sker. For mig har det blandt andet været i forbindelse med løb, men også når jeg skriver dagbog. Sidstnævnte skriver jeg i hånden, fordi det simpelthen går langsommere end, hvis jeg skriver på en computer.
Du kan prøve det, når du laver mad, børster tænder eller når du bevæger dig til og fra arbejde. Det kan også være når du trækker vejret, hvor du kan øve dig i at trække vejret langsommere og dybere. I det øjeblik, at du kan mærke, at det er svært, måske ubehageligt, er det din utålmodighed, der protesterer. Du får altså en mærkbar og konkret situation, som du kan øve dig i at være i og styrke din tålmodighed.
At kunne matche tempo med sin mentale, fysiske og emotionelle kapacitet, er et bærende element i væredygtighed. Du bliver således dårligere til at være menneske, hvis tempoet enten er langsommere eller højere end det, som du naturligt kan bevæge dig i på et hvilket som helst givet tidspunkt.
Vil du have styrket din tålmodighed eller have en mere væredygtig hverdag, så er du meget velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen nederst på siden. Den indledende samtale er uforpligtende og gratis.
Comments