Det er ikke nok at bryde opgaven ned i mindre dele, du skal også vide, hvor store de skal være, og måske rammes du af oplevelsen af, at dét også er en uoverskuelig opgave. Læs med her og få en af mine guides til at slippe fri af uoverskueligheden og genskabe handlekraften
I den sidste uge havde jeg fornøjelsen af at sætte uoverskuelighed på dagsordenen hos Vækstfabrikken i Køge, hvor iværksættere både sætter hinanden stævne og har deres daglige gang. Uoverskuelighed er en meget reel udfordring for de fleste, og i særdeleshed, når man kaster sig ud i et storstilet projekt som at blive iværksætter.
Alene ordet uoverskuelighed tvinger næsten en ned på flade fødder og hængeskuldre.
Hvis du kender følelsen, så er du absolut ikke alene.
Det er således en fast, uønsket følgesvend. Og en følgesvend, der på et splitsekund kan fjerne al handlekraft.
Det er Medusa, der så snart du konfronteres med hende og alle slangerne, forvandler dig til sten.
Mens Perseus overvandt Medusa med hjælp af skjold og usynlighed, så skal vi andre bruge lidt andre værktøjer, hvis ikke uoverskuelighed skal triumfere og afmagt sætte ind.
Det første handler om at forstå det uoverskuelige. I sig selv er det et absolut. Altså en størrelse, der ikke kan gradbøjes. Enten er det uoverskueligt eller også er det ikke.
Så hvornår skifter det fra at være overskueligt til uoverskueligt?
Svaret er enormt subjektivt. Det er faktisk så subjektivt, at det kun er dig, der ved det, og grænsen er dynamisk. Uoverskueligt for dig lige nu, er ikke nødvendigvis det samme for dig om en time.
Det der sker, når du står foran en opgave er, at du spejler din oplevelse af kompleksiteten med din tilgængelige plads til at håndtere det. Jo flere ubekendte og jo mere usikkerhed, jo mere vil hjernen begynde at trække i håndbremsen. Den bryder sig ikke om sende dig ud i noget, der potentielt vil kræve mere af dig end den tror, at du kan klare. Helt ubevidst vurderer din hjerne om du kan håndtere opgaven uden samtidig at overbelaste din kapacitet. Og heri ligger også urhjernens sikring af en buffer, som du skal bruge i tilfælde af fare.
Du står altså i en situation, hvor hjernen er fokuseret på alt det, du ikke ved, risikoen, som er forbundet med det og en handlingsmæssig håndbremse, som er trukket.
Det er uoverskueligt og handlekraften er sat ud af spillet.
Hvordan spiser man egentligt en elefant? De fleste er bekendt med udtrykket at spise elefanten i mindre bidder, og er blevet automatsvaret på uoverskuelighed. Det handler om at tage noget stort og så skille det ad og håndtere en del ad gangen. Dette minimerer usikkerhederne, og gør det langt nemmere at betragte hver enkelt del som et lille måltid i sig selv. Det bliver således mange små måltider frem for et stort (uoverskueligt) måltid.
Så langt så godt.
Jeg oplever dog i mit arbejde med mennesker, der er overvældet af det uoverskuelige, at de i stedet for at se på et stort uoverskueligt måltid ender med at kigge på et uoverskueligt antal mindre måltider. Uoverskueligheden er der således stadig, men nu er det ikke størrelsen, men mængden, som den er gal med.
Det giver således kun mening, at bryde elefanten ned, hvis det bliver til overskuelige størrelser i et overskueligt omfang. Og den er svær, for når uoverskueligheden har sat ind, så er det typisk fordi den ledige plads allerede er begrænset. Du ved simpelthen ikke, hvor små dele elefanten skal brydes ned i og alene tanken om at gøre det virker uoverskuelig.
Du har faktisk brug for ledig kapacitet for at kunne betragte din egen kapacitet. Har du ikke den, så kan du ikke overskue at gøre noget ved uoverskueligheden.
Derfor er det for de fleste langt nemmere at bryde elefanten ned FØR de pludselig står ansigt-til-ansigt med den. Det er der derfor, at der er brug for projektplanlægningsværktøjer.
Men nu er den der så, elefanten, og hvad så?
Du kan gå ud og låner kapacitet. Det kan ske i samtale med et menneske, der evner at brug sin ledige kapacitet konstruktivt og låne ud af sin - eksempelvis en coach – hvilket kan være særligt godt, hvis handlekraften er helt væk eller der er tale om mere abstrakte eller meget komplekse udfordringer, som er svære at sætte ord på.
Du kan også bruge en stak papir.
Skriv alle dele af udfordringen, som du står foran, ned på hvert sit stykke papir og med hver sin korte overskrift.
Tag hvert stykke papir og bryd hver overskrift det ned i mindre dele. Hold det faktuelt. Det kan være tidsforbrug, deadlines, eksterne ressourcer osv. Opdager du i processen, at der ligger en større opgave bagved, som du ikke allerede har skrevet ned, så laver du et nyt stykke papir med den opgave på.
Noter i bunden af hvert opgaveark, hvad den pågældende opgave kræver af dig mentalt, fysisk og emotionelt. Det kan være opgaven kræver at du har ro i hovedet, måske skal du være udhvilet, måske skal du være i følelsesmæssig balance. Simpelthen fordi du ved, at du gør en forskel i opgaveløsningen.
Nu sidder du med en ret stor bunke opgaveark, hvilket måske i sig selv, har fjernet så meget usikkerhed, at du ikke har følelsen af uoverskuelighed mere.
Men måske er uoverskueligheden der stadig, og så må der mere til.
Del arkene i tre bunker Det vil sig en bunke med opgaver, du føler, at du kan løse umiddelbart, og som ikke er afhængig af andres bidrag. En bunke med dem, hvor du er afhængig af andres bidrag, og så en bunke med dem, som ikke afhænger af andre, men som du lige nu ikke føler, at du kan klare.
Tag hver bunke og placer den opgave i bunken, der har den korteste deadline øverst. Øverst i hver bunke skal ligge den opgave, som du lige nu føler giver mest mening at løse først i forhold til udfaldet af den samlede opgave.
Du har nu et valg mellem tre måltider. Et du kan spise lige nu, og to du af forskellige årsager ikke kan spise lige nu.
Eftersom at alle opgaverne jo udgør en del af samlede opgave, så skal de løses på et tidspunkt, og du kan kun løse, hvad du kan. Det er et udtryk for din vurdering lige nu, og den baserer sig naturligvis på kontekst (eksempelvis tid), men også din oplevede mentale, fysiske og emotionelle kapacitet.
Vælg opgaven øverst fra "KAN"-bunken, og løs den. Når den er løst, så har du fået sat handlekraften i første gear. Nu er du i bevægelse og du har momentum.
Revurder bunkerne ud fra dit nye udgangspunkt, så der stadig er tre bunker med den vigtigste øverst.
Løs næste opgave fra "KAN"-bunken.
Du er i praksis i gang med at spise elefanten i bidder, som du har kapacitet til, men på et tidspunkt rammer også det en begrænsning, fordi det sjældent handler om dig alene. Der er deadlines, som skal overholdes og krav, som skal opfyldes. Det er nu, og kun nu, at du skal agere på SKAL frem for KAN.
Du bliver nu, måske, konfronteret med opgaven øverst i "KAN IKKE"-bunken. Den SKAL løses.
På dét opgaveark har du forholdt dig til, hvad opgaven kræver af dig mentalt, fysisk og emotionelt. Derfor skal du nu sørge for, at der er mental, fysisk og emotionel kapacitet til rådighed. Du skal altså investere dig selv konstruktivt i alle tre dele INDEN du går i krig med at se på opgaven. Det kan være med en helt enkelt vejrtrækningsøvelse, som jeg blandt andet har præsenteret HER.
Tag opgaven og læg alle andre opgaveark væk. Det er kun dén og ikke andet det handler om.
Bryd opgaven ned efter samme øvelse som tidligere i KAN og SKAL, prioriter bunkerne og løs så den øverste i "KAN"-bunken. Undlad at værdisætte opgaverne i "KAN"-bunken. De kan opleves små i forhold til "SKAL"-bunken, men alle er lige vigtige, fordi de alle bidrager til den samlede løsning!
Når du til et tidspunkt, hvor du ikke længere har noget i "KAN", men alene noget i "SKAL" og er kørt fast, så ved du nu præcist, hvor din grænse er. Du kan så enten spørge meget konkret om hjælp eller reinvestere i din ledige kapacitet, så du får mere af den, og dermed giver mere plads til at rumme det, som opleves svært.
Elefanten bliver mindre og mindre. Det uoverskuelige bliver overskueligt. Det bliver ikke nødvendigvis nemt, men du ved præcist, hvilke måltider, der kræver noget ekstra af dig, og du kan derfor dedikere din viljestyrke til lige præcist dét.
I sidste ende øger du i markant grad muligheden for at lykkes.
Hvis du oplever, at det er svært at komme fra uoverskueligt til overskueligt alene, så er du altid meget velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende. Måske er jeg den, som kan hjælpe dig?
Commentaires