Har du undret dig over, hvorfor du nogle gange har enormt svært ved at beslutte dig og handle på dine (mange) muligheder? Det er helt naturligt - og du kan gøre noget ved det
Der er noget voldsomt dragende over valgmuligheder. Muligheden for at vælge lige præcist dét, som er rigtigt for dig, er voldsomt attraktiv. Logisk set er det frihed, og hvem vil ikke gerne have mere af det?
Det ender bare ikke altid med en følelse af frihed. Nogle gange som det stik modsatte. For mange valgmuligheder virker begrænsende. I stedet for at vælge og agere på valget, bliver vi usikre, tvivlende og får sværere ved at vælge.
Det burde være godt, og er i stedet blevet for meget af det gode. Og hvorfor nu det?
Vi har med succes skabt en verden rundt om os med et hastigt stigende antal valgmuligheder, men evolutionært er vi som mennesker ikke fulgt med i samme tempo. Vi rammes af vores hjernes begrænsede evne til at overskue et stort antal muligheder. Vi bliver overvældet. Det burde ellers være nemt nok. Her er alle mulighederne. Du skal ”bare” vælge.
Det er "bare" ikke så nemt.
Årsagen er, at vi fra naturens hånd er udstyret med en forestillingsevne. Det er en styrke, når det gælder om udvikling, fordi vi kan forestille os et alternativ til det, som der er, og dermed etablere et mål at gå efter. Det er også en hæmsko, fordi vi har begrænset kapacitet til at rumme en uendelig mængde forestillinger. Enhver mulighed fører noget mere med sig. Vi tænker, reflekterer og konsekvensberegner. Mens vi gør det, står vi stille uden at træffe et valg og handle på det. Jo flere muligheder, jo flere tanker, refleksioner og konsekvenser. Det sker samtidig med en indre og/eller ydre forventning om at agere.
"Kom nu!”
”Beslut dig!”
”Kom i gang!”
Det er svært. Det er faktisk direkte ubehageligt, og dét skal også håndteres. Vi griber derfor efter de strategier, der bedst hjælper os ud af en ubehagelig følelse. Det kan mange gange være en strategi, der gør, at vi her og nu slipper for at skulle forholde os til valget.
Der findes adskillige strategier, men her er tre, som jeg oplever ofte i mine samtaler med mennesker.
Jeg går med det første og bedste/lette (som måske i virkeligheden ikke er det rigtige)
Jeg går med det, som andre er gået med (uagtet, at jeg ikke kender deres bevæggrunde)
Jeg udskyder (med en tro på, at svaret kommer af sig selv senere)
I praksis virker alle tre strategier rigtigt godt til det, som de er etableret for. De giver en umiddelbar lindring på en ubehagelig følelse. De er til gengæld dårlige til at overskue muligheder og træffe beslutninger.
Der kommer således ikke nødvendigvis mere eller konstruktiv handling ud af dem. Ubehaget kommer ofte igen, og mødes så med samme strategi.
Overvældethed er et væsentligt fokus i væredygtighed, fordi det handler om kapacitet. Når vi fyldes op, så ryger den ledige kapacitet, der skal til for at have adgang til overblik og selvindsigt. Vi mister simpelthen adgangen til vores beslutningsevne og dermed også vores handlekraft.
Marmelade-studiet For godt tyve år siden valgte Sheena S. Iyengar fra Columbia University og Mark R. Lepper fra Stanford University at igangsætte nogle feltforsøg for at undersøge sammenhængen mellem valgmuligheder og motivation til handling. Resultaterne udfordrer nogle af de gængse opfattelser af, at mere altid er bedre.
I et af forsøgene blev kunder i et stort varehus præsenteret for en stand med smagsprøver på seks forskellige varianter af marmelade og en anden stand med 24 forskellige varianter. De to stande blev stillet op på hver deres lørdag.
Hvert besøg på en stand udløste en rabatkupon til køb af et glas marmelade, som var placeret på i en reol et andet sted i varehuset.
Forsøget afslørede, at langt flere besøgte standen med mange varianter. Til gengæld var der ikke den store forskel på, hvor mange varianter kunderne smagte på, og når det kom til at købe marmelade, så var der markant større tilbøjelighed til at omsætte rabatkupon til køb efter besøg på standen med få varianter.
Lyengar og Lepper havde gjort så meget som overhovedet muligt for at fjerne elementer, der kunne påvirke forsøget, men påpeger selv, at der naturligvis er svagheder ved et feltforsøg som dette. Tallene var alligevel ret markante.
De gennemførte yderligere feltstudier, der udløste samme markante resultater.
Mange valgmuligheder er attraktivt, men vi får ikke nødvendigvis mere motivation til at handle. Faktisk er vi mere tilbøjelige til handling, når der er færre valgmuligheder. Som et af de andre forsøg parret gennemførte også afslørede, så kan det endda øge kvaliteten i handlingen.
Det er ikke helt ulogisk. Hvis du kun skal fokusere på få ting, så har du mere kapacitet til at kvalificere dem. Du har øget sandsynlighed for at gå med det, der opleves mest "rigtigt", fordi du har allerede rummet at veje mere grundigt for og imod på hver af dem og tænke flere sammenhængende tanker på konsekvenserne. Det fodrer din motivation, fordi du i hovedet ikke skal rumme den samme mængde tvivl, og ikke blot er på omgangshøjde, men i praksis føler at være et skridt foran på handlingen.
I mit arbejde med væredygtighed har jeg stort fokus på overvældethed. Også den, der kan komme fra et umiddelbart positivt sted. Altså som i ovenstående, hvor graden af muligheder er lig med graden af frihed. Jo flere, jo bedre. Lige indtil det bliver for meget.
Uanset om det er det enkelte menneske, teamet eller organisationen, så er der en usynlig skillelinje, hvor det kan blive for meget af det gode. Det i en grad, så den enkelte eller kollektivet sidder fast i kviksand af muligheder, og dermed risikerer tab af fremdrift eller evne til at gå nye veje og udfordre status quo.
Begræns dig til handlekraft Der kan i særdeleshed skabes øget handlekraft gennem målrettet fokus på færre valgmuligheder, når:
der er brug for hurtige beslutninger
der taler om komplekse muligheder
mulighederne er svære at sammenligne
der ikke er mulighed for at vælge, at gøre som hidtil
Nogle gange er løsningen meget banal. I stedet for at blive hængende i muligheder og finde på nye, så organisere de muligheder, som er til stede.
Altså:
Tryk på pauseknappen, hvilket i praksis blandt andet betyder stop til ”Jeg/vi kunne jo også …” Hvis du har svært ved at holde dig fra nye ideer, så allier dig med en person, der kan agere pause-knap for dig ved at sige stop, før du selv kan.
Skriv det afgrænsede antal muligheder ned og prioriter dem med en ambition om at begrænse yderligere (i stedet for at udvide med endnu flere muligheder). Hvis det er svært at fjerne nogen, så tag det i etaper med eksempelvis en mild version af udelukkelsesmetoden: Vælg en af mulighederne, som du ved skal være på øverste del af listen, og udpeg derefter en, som skal i nederste halvdel. Når du er igennem alle muligheder, så tag listen over dem, der skulle i toppen af listen og lav øvelsen igen.
Du må først træffe beslutningen, når antallet af muligheder på din liste opleves overskuelig. Og ja, det tager stadig tid, men det tager afgrænset tid, og du kommer frem til en beslutning, som du kan stå inde for, og dermed kommer følelsen af/tanken om "jeg/vi kunne jo også..." ikke til at fylde nær så meget.
Ovenstående lyder langt nemmere at gøre end det er i praksis, fordi vi som nævnt er enormt fristede af muligheder, og bærer rundt på en sandhed om, at det er lig med frihed. Der ligger altså en potential følelse af tabt frihed lige under overfladen.
Det der dog sker, når vi bruger begrænsning konstruktivt er, at presset på den mentale kapacitet lettes, og dermed bliver der langt bedre betingelser for at handle. Du er i bevægelse og med det kommer også en følelse af frihed. Og ofte mere dedikation til valget, fordi du har truffet det på noget, der føles som et reflekteret og mere rigtigt grundlag.
Ambitionen er således ikke at fjerne alle muligheder, men heller ikke konstant at øge antallet af muligheder. Det handler om at begrænse sig til lige præcist det sted, hvor antallet af muligheder matcher den ledige kapacitet til at overskue dem og handle på en af dem.
Skal du eller dit team have hjælp til at få overblik, så der frigøres mere handlekraft og -frihed, så kontakt mig. Den indledende samtale er gratis og uforpligtende.
