Seminarer og workshops er faste, tilbagevendende elementer i de fleste organisationer, men ofte med et udbytte, der slet ikke står mål med intentionen eller investeringen
Har du deltaget i en workshop eller et seminar med dine kollegaer inden for det seneste år? Du vil med stor sandsynlighed nikke bekræftende, for det er blevet en integreret del af langt de fleste arbejdspladser.
Vi mødes for at lære nyt, tænke anderledes og implementere alt fra nye værktøjer til nye arbejdsprocesser hægtet på et stort fælles mål. Det afvikles ofte i en god stemning, og deltagerne går hjem med nye ideer og en fælles intention om at forandre noget. Det bobler af begejstring og motivation.
Og det er kortvarigt.
Det er "seminar-effekten". Mennesker mødes om et fælles emne, finder løsninger og gejst. Men den eksisterer primært der. Deltagerne skilles igen og vender retur til deres normale rammer, hvor gejsten hurtigt fordamper i mødet med eksisterende rutiner, opgaver og relationer. Det bliver i praksis mere end vanskeligt at implementere nye tanker eller handlinger. Det bliver halvhjertet, udskudt eller droppet.
Jeg har selv prøvet det masser af gange igennem mit tidligere arbejdsliv. Både som medarbejder og som leder. Hver eneste gang håbede jeg på, at mine udfordringer begrænsede sig til mig, og at resten af deltagerne havde succes med at implementere beslutninger og handlinger i deres hverdag, så det ikke blev mine udfordringer, der forhindrede os i at nå vores fælles mål.
Gennem årene har jeg dog erfaret, at vi næsten altid, alle sammen, havde samme udfordringer og krydsede fingre for, at andre klarede sig lidt bedre.
Det er altså i virkeligheden en kollektiv udfordring, som alle så oftest oplever som en personlig udfordring.
Spoles filmen tilbage til seminariet eller workshoppen er alle deltagerne samlet om et fælles mål. Det er, lige der, det vigtigste mål. Hverdagens andre opgaver og mål er sat på pause eller skubbet i baggrunden, og for yderligere at understrege dette, så afholdes dagen eller dagene også i andre omgivelser end de normale rammer. Du er væk fra dit skrivebord eller dit kontor. Måske er du indlogeret på et konferencecenter langt væk fra din arbejdsplads.
Du stempler ind i og er medskaber af en kollektiv bevidsthed, hvor vi nærmer os hinanden og strømliner vores kollektiv i retning af målet. Vi sidder på afstand af hverdagen og vores normale rammer og får med det adgang til bredere, måske flere nye, perspektiver. Vi etablerer i praksis en ny kollektiv bevidsthed med en fælles intention knyttet til ét mål. Det er et fantastisk udgangspunkt.
Herfra går det så nedad bakke, fordi konteksten ændres, når vi tager hjem. Det stærke "lige nu og her"-kollektiv opløses og du skal nu stå på egne ben. Nu skal gejsten stå sin test i din og alle de andre deltageres dagligdag, og her bliver det svært.
Jeg har i mit arbejde som businesscoach blandt andet hørt det italesat som "hverdagens forbandelse".
I praksis skyldes det, at forandring ikke sker, fordi vi taler om det, men først når vi handler anderledes. Et seminar eller en workshop er en kontekst, hvor der kan etableres en fælles intention, træffes valg og foretages nogle beslutninger, men den tilhørende handling sker først bagefter, hvor den knytter sig til hver enkelt deltager.
Derfor er det essentielt for at lykkes, at deltagerne kommer hjem med med en personlig intention, en konkret, personlig handlingsplan og adgang til støtte for at lykkes med det i lige præcist sin hverdag.
Denne del overses eller negligeres, desværre, ofte i den kollektive begejstring.
Det store, og vigtige spørgsmål, som skal besvares, før alle tager hjem er således:
Hvordan bygge jeg og vi bro mellem det, der er etableret i kollektivet i dag, og den hverdag, som venter mig i morgen?
Dette kan italesættes og implementeres som en del af seminariet eller workshoppen, og ikke mindst forankres i det kollektive ansvar, som følger i dagene, som kommer. Det handler således ikke kun om at sikre, at vi kommer hen mod det fælles mål, men også om, hvordan vi støtter hinanden, så den enkelte kommer derhen.
Det er så vigtigt, at det ikke kan klares med et håndtryk og et løfte henover afskedskaffen.
I praksis er vi først i mål sammen, når hver enkelt er kommet i mål. Pålægges dette ansvar alene den enkelte, så sker det med en udtalt risiko for at gruppen ikke kommer i mål og i stedet knækkes af "hverdagens forbandelse."
Har du eller din arbejdsplads brug for at gentænke eller afvikle workshops og seminarer på en ny måde, så kontakt mig helt uforpligtende og gratis via kontaktformularen nederst på siden.
Comments