Hvis du skiller din historie fra din historik, så åbner du op for en potentiel ny selvforståelse, der kan gøre hele forskellen for din plads i verden.
Det mest definerende for vores forståelse af os selv er vores historie. Alt det vi har gjort, alle de beslutninger vi har truffet og alle de refleksioner og tanker, som vi har gjort os undervejs, er med til at gøre os til den, vi er. Det er det, der gør hver af os unikke.
Det er sandheden om os selv. Det vi bevidst og ubevidst bærer med os hver eneste dag, og som er med til at påvirke, hvordan vi håndterer livet og møder verden.
Det er historien om dig. Den, der starter med "jeg er ..."
Men er det nu også den rigtige sandhed? Måske var den rigtig, men er den så stadig rigtig? Og er den rigtig i morgen?
I praksis er din historie subjektiv. Det er en sammenfiltring af det, der faktuelt er sket i dit liv ind til nu og så din personlige vurdering af det, som er sket. Det er din fortolkning af historikken. Det er din historie om dig selv.
Historik er den reelle virkelighed – de ting, der faktuelt er sket.
Historie er den oplevede virkelighed – de følelser og indtryk, som knytter sig til din historik.
Jeg er fra Aarhus, hvilket objektivt er rigtigt. Det er en del af min historik og kan ikke bestrides. Den værdi og følelse, som jeg knytter til den kendsgerning, er til gengæld min egen og helt subjektiv. Min historie kunne være, at jeg er en bonderøv fra provinsen, men også at jeg er verdensborger fra verdens mindste storby.
Du gør det samme. Hver eneste begivenhed i dit liv er blevet gemt som oplevet virkelighed. Både det positive og negative set gennem lige præcist dine briller af forestillinger og allerede lagrede sandheder om verden og din rolle i den.
Det gælder os alle sammen, og jo ældre vi bliver, jo mere unuanceret risikerer brillerne at blive. Vi lagrer det, der bekræfter os i den oplevede virkelighed og det billede af os selv, som vi allerede har lagret. Det bliver selvforstærkende.
Du er den historie, som du fortæller dig selv og andre. Holder den dig tilbage, så er det tid til at give slip og åbne for en ny historie
Frem til mit seneste lederjob bar jeg en historie med mig om, hvordan jeg skulle være i lederrollen. Jeg havde ageret ud fra den sandhed, at jeg som leder skulle yde mere, for at retfærdiggøre mig selv. Jeg mødte først, gik sidst og undervejs søgte jeg at producere lige lidt mere, lidt hurtigere og lidt bedre. Det var et kapløb, der gav et accelererende timetal uden at jeg rent faktisk oplevede at være en bedre leder. Faktisk var jeg overhovedet ikke forløst i rollen. Den manglende følelse af at lykkes imødekom jeg ved at knokle endnu mere, for det var jo sandheden, og så måtte succesen ligge lige på bagkanten af den næste maratondag. Det var en spiral dømt til at feje benene væk under mig.
Da jeg trådte ind i den seneste rolle som kommunikationschef var det med en beslutning om at ændre historien.
Jeg skulle stadig være leder, men måden jeg skulle være det på, behøvede ikke at være den samme. Jeg besluttede mig for at ændre historien om mig som leder. Jeg tog det bedste og parkerede det dårligste. Gav plads til det, der gav mening og var konstruktivt. Helt konkret gav jeg blandt andet slip på kravet om at skulle løbe stærkere og overgå alle for at være berettiget til lederrollen.
Jeg gik fra at være lederen, der skulle overstråle alle for at lykkes til at være lederen, der skulle få andre til at stråle for at lykkes. Det første var min historie, som jeg tidligere havde baseret mine beslutninger på i lederrollen, fordi jeg troede, at det var sandt. Det sidste var det, der rent faktisk lå tættest på mine kerneværdier, og derfor skulle dét være min historie. Så det blev den jeg handlede ud fra. Det transformerede mit arbejdsliv fuldstændigt - og gør det stadig.
Jeg fortalte ikke kun den nye historie til mig selv, jeg sagde det også højt. Jeg mødte verden på en ny måde, med nye briller og verden kvitterede ved at betragte mig på en ny måde, og give mig nye muligheder.
I dag er titlen ikke længere kommunikationschef, men jeg hjælper stadig mennesker til at stråle, og jeg skaber rammerne for handlekraft. Kommunikation er med mig, men det samme er også min erfaring som leder og menneske i komplekse organisationer og i hektiske hverdage med stort krydspres. Det hjælper mig til at være den ledercoach, som jeg gerne vil være. Historikken er ikke ændret, men historien, som jeg knytter til den, er ny.
Langt de fleste mennesker vil om et år være nøjagtigt det samme sted, som de er i dag. Gælder det også dig, eller skal du skabe en ny historie?
Når jeg i dag hjælper ledere til at blive den bedste udgave af sig selv, møder jeg ofte karrieremennesker, der føler at de sidder fast i en rolle, som de ikke længere kan se sig selv i. De oplever, at karrieren kører med dem og ikke omvendt. De har mistet handlekraft, fordi de føler sig nødsaget til at fortsætte med at gøre det, som de hele tiden har gjort. Det koster dem selv, deres arbejdsplads og deres mulighed for at sætte et endnu større positivt aftryk i verden.
Ofte handler det om, at de sidder fast deres historie, som simpelthen ikke længere hjælper, men i stedet begrænser dem.
For at komme videre herfra sætter jeg spotlys på historik og historie, for herigennem at skabe et nyt ejerskab og åbne for andre perspektiver og en ny historie, der føles lige så sand, men nu også mere meningsfuld, end den der gives slip på. De refleksioner, det giver, kan omsættes til nye tanker og handlinger, der er styret af fremtid og ikke af fortid. I praksis en helt ny frihed.
Hvilken historie om dig fortæller du sig selv og andre? Og er det i virkeligheden den historie, som du skal bygge resten af dit liv på?
Er du leder og klar til at tage et kraftfuldt skridt mod en hverdag, hvor du brænder igennem og skaber resultater samtidig med at du er tro mod dig selv og sover godt om natten? - så er Executive Being-forløbet måske noget for dig ...
Comments