Emotionel intelligens er en afgørende faktor, hvis du vil være god til at lede dig selv og med det opnå større succes i (arbejds)livet
Du er mere end dit hoved. Du er også et emotionelt væsen, hvilket vi er langt dårligere til at forløse i hverdagen end vores logiske og rationelle side. Følelser er individuelle, svære, og ulogiske. De kolliderer således nemt med kollektive systemer og kultur.
I rigtigt mange år, og fortsat på mange arbejdspladser, er følelser blevet noget, der helst holdes nede. De er, ofte ubevidst, blevet kategoriseret som forstyrrende og begrænsende for opgaveløsningen.
Følelserne er der dog, uanset hvilken kultur, der er på en arbejdspladsen, og er derfor altid et potentielt forstyrrende element, hvis ikke i relationerne, så indeni den enkelte. Derfor bliver det dem, der kan regulere sig selv emotionelt, der ofte lykkes bedst.
Det er her, at emotionel intelligens (EQ) kommer ind i billedet. Mens intelligenskvotienten (IQ) handler om kognitive evner og på en arbejdsplads blandt andet kommer til udtryk gennem logisk tænkning og problemløsning, handler EQ om de emotionelle færdiger, hvilket på eksempelvis en arbejdsplads om kommer til udtryk i evnen til at navigere i komplekse sociale miljøer, håndtere konflikter og etablere sunde relationer.
Det er en anerkendt faktor for at opnå både personlig og professionel succes. Det bedste er, at den kan forbedres.
Det handler altså ikke om at blive emotionelt stærkere, hvor du bliver bedre til at lægge låg på og ignorere følelser, men om at blive emotionelt bedre, så du møder og håndterer dine følelser på en sund måde.
Det betyder eksempelvis, at du ikke dømmer dine egne følelser uanset, hvordan du oplever dem indeni. Du møder eksempelvis svære følelser med accept i stedet for at flygte fra dem eller bebrejde dig selv for at have dem. (blogindlægget fortsætter efter billedet)
Forestil dig, at du begår en fejl på dit arbejde. Du kan ikke slippe den, og følelsen af at have fejlet og have dårlig samvittighed vokser og vokser. Ret hurtigt fylder følelsen mere end det, der udløste den. Det giver dig et dårligere og dårligere mentalt udgangspunkt, og kan i værste fald begrænse dig i flere timer. Du bliver simpelthen dårligere til at løse opgaver.
Med din emotionelle intelligens kan du i stedet se fejlen i øjnene, favne den tilhørende følelse, og derfra bruge din ledige mentale kapacitet til at rette op på fejlen eller tage læring af den. I det øjeblik slipper den negative følelse sit greb, og du begrænses ikke af den.
At forbedre sin emotionelle intelligens er ikke nogen nem sag, fordi følelserne har deres helt eget liv og ikke lader sig kontrollere. Det handler derfor om at træne det, der faktisk er indenfor kontrol. Det handler om at bruge din bevidsthed til at blive emotionelt bedre.
Selvforståelse
Følelser bor i dig på din helt unikke måde, og derfor er det vigtigt at du kender dem, hvis du vil kunne agere med dem og acceptere dem.
Det kan trænes gennem mindfulness, hvor du retter blikket indad og går på opdagelse i dine følelser. Du kan også føre dagbog, hvor du skriver om dine følelser, tankerne rundt om dem, og de oplevelser, som du har med dem.
Selvregulering
Jo mere presset du er, jo hurtigere overvældes du af en følelse, og det giver dig dårlige betingelser for at agere konstruktivt med dem.
Det er således givende at træne stresshåndtering, hvor du gennem eksempelvis vejrtrækning kan mindske det fysiske og mentale pres på din kapacitet. Det betyder i praksis, at du får bedre mulighed for at tænke, før du handler på en følelse.
Værdier
Det er helt normalt at handlinger er drevet af følelser, men det fører ikke altid til det bedste resultat. Det er således nødvendigt at have et stærkt kompas, der kan sikre retningen. Her kommer dine essentielle, indre værdier i spil.
Du træner dit indre kompas ved at identificere dine værdier og koble dem sammen med adfærd og beslutninger. Jo tydeligere værdier og jo mere du handler på dem, jo oftere bliver det dem, der møder dine følelser og dermed holder dig på rette kurs.
Grænser
Følelser agerer ikke indenfor logikkens rammer, og kan vokse langt ud over en tilgængelig kapacitet. Det betyder, at du kan komme i situationer, hvor følelserne kommer uden på tøjet, og adfærd bliver uforholdsmæssig stor. Især, hvis du befinder dig i miljøer uden tydlige grænser.
Du kan give dig selv bedre rammer at være følsom i ved at etablere klar forventningsafstemning, tydelige grænser og sund adfærd omkring følelser i dine relationer. Eksempelvis noget så enkelt som at kunne sige fra på en konstruktiv måde.
Empati
At forbedre den emotionelle intelligens handler også om andres følelser.
Det kan trænes ved at fokusere på at forstå andres følelser uden at dømme dem. Prøv at sætte dig i deres sted og se verden fra deres synspunkt uden at lade det farve af dit eget.
Kommunikation
Din evne til at sætte ord på følelser er afgørende for både den indre og ydre dialog. Når du udtrykker dig klart om dine følelser, får de en afgrænset form, der er nemmere at håndtere og mindsker det potentielle konfliktniveau.
Du kan træne det ved at sætte ord på de følelser, der opleves mindst dominerende, og dermed træne indenfor din eksisterende emotionelle bevidsthed. Det styrker både dit sprog om følelser, men forbedrer også dine relationer.
Evaluering
At blive bedre til noget opdages kun, hvis du stopper op og registrerer udviklingen over tid. Det er derfor vigtigt her, som med alle former for træning, at evaluere løbende og anerkende fremdrift.
Du kan blandt andet inddrage den førnævnte dagbog til at gøre status, men også løbende belønne dig selv for at have ageret anderledes med en given følelse.
Når du går i gang med en eller flere af ovenstående indsatser, så vil du opleve, at du får adgang til dig selv på en ny måde.
Du omfavner forandringer mindre problematisk, du kender dine styrker og svagheder, og har ikke den samme trang til at opnå perfektion i alt, hvad du laver. Du bliver mere nysgerrig og rummelig i dine relationer, hvilket gør dem dybere og mere givende, mens konfliktniveauet sænkes.
